Biologisk ukrudtsbekæmpelse i kornafgrøder med forøget rumlig uniformitet og høj afgrødetæthed

Jannie Maj Olsen, Hans W. Griepentrog, Søren Marcus Pedersen, Jens Erik Ørum, Jacob Weiner

    Abstract

    Rapporten præsenterer resultater fra de fire delområder som projektet har
    været opdelt i
    I) Markforsøg i lille skala (1 x 1 m parceller) er blevet udført for at
    bestemme en uniformitetsgrad i afgrødemønstret, hvor der opnås en
    tilfredsstillende undertrykkelse af ukrudt. Disse forsøg blev udført i
    vårhvede 2007-2009 og i vinterhvede 2007-2008, hvor der blev
    anvendt 3 afgrødetætheder (196, 441 og 729 planter m-2) og 5
    afgrødemønstre med en stigende grad af regelmæssighed i
    afgrødemønstret (fra 12,5 cm rækkeafstand til helt regelmæssigt
    mønster). Som et mål for afgrødens konkurrenceevne over for
    ukrudt, blev biomassen af ukrudt og afgrøde opgjort, når det
    skønnedes at ukrudtsbiomassen var maksimal (omkring
    midsommer),
    II) En teoretisk del, der omhandlede rumlige analyser af forskellige
    afgrødemønstre for at undersøge disses 2-dimentionelle rumlige
    uniformitet. Disse analyser blev udført for at få en viden om, hvilke
    muligheder der er for at opnå en ønsket grad af regelmæssighed i
    afgrødemønstret,
    III) Markforsøg udført i stor skala (1,5 x 8 m parceller), hvor traditionelle
    dyrkningssystemer inden for økologisk og konventionel dyrkning blev
    sammenlignet med dyrkningssystemer med forøget afgrødetæthed og
    uniformitet med hensyn til ukrudtsbekæmpelse. Disse forsøg blev
    udført i vårhvede 2008-2009 og i vinterhvede 2007-2008, hvor der
    blev anvendt 2 afgrødetætheder (356 og 721 planter m-2) og 3
    afgrødemønstre (4 cm og 12,8 cm rækkeafstand samt et regelmæssigt
    mønster). Den producerede ukrudts- og afgrødebiomasse blev
    opgjort ved midsommer og kerneudbyttet af afgrøden blev opgjort i
    august ved modenhed,
    IV) Driftsøkonomiske analyser, der omfatter en sammenlignende analyse
    af forskellige dyrkningsmetoder, hvor også resultater fra III indgår
    Resultaterne fra forsøg i lille skala (delområde I), viste en klar effekt af
    afgrødetæthed på både afgrøde- og ukrudtsbiomasse. I et år var der effekt af
    mønster på både afgrøde- og ukrudtsbiomasse, men i de 2 øvrige år var der
    ingen effekt af afgrødemønster på hverken afgrøde- eller ukrudtsbiomassen.
    Den producerede ukrudts- og afgrødebiomasse (i vårhvedeforsøgene) det
    første år afveg noget fra de to følgende år. Den gennemsnitlige
    afgrødebiomasse var henholdsvis 15 % og 18 % højere i de sidste 2 år i forhold
    til det første og ukrudtsbiomassen var gennemsnitligt 69 % og 55 % lavere i de
    sidste 2 år i forhold til det første. Desværre er der kun resultater fra et enkelt
    års forsøg i vinterhvede. Her var der effekt af afgrødetæthed på både afgrøde8
    og ukrudtsbiomasse samt effekt af mønster på ukrudtsbiomassen.
    Vårhvedeforsøgene 2008 og 2009 led under de tørre og varme forår især i
    2008. I vinterhvedeforsøget blev der fundet den højeste biomasse af både
    afgrøde og ukrudt. Det kunne altså tyde på, at 1) vandmanglen især i 2008
    har haft en større (negativ) indflydelse på produktionen af ukrudtsbiomasse
    end den har haft på produktionen af afgrødebiomasse, 2) afgrødeplanterne, på
    trods af, at de så ud til at lide under tørken i starten af vækstsæsonen, alligevel
    har kunnet opnå en afgrødebiomasse, der rent faktisk var højere end i 2007 og
    3) afgrøden, uanset afgrødemønster, har kunnet udnytte ressourcerne mellem
    rækkerne i større grad end tilfældet har været i 2007, hvor konkurrencen fra
    ukrudtet har været større. En mulig forklaring på den manglende effekt af
    mønster i 2008 og 2009 kunne være, at vandmangel resulterer i at
    konkurrencen bliver mindre størrelses-asymmetrisk.
    Den beskrevne geometriske mønsteranalyse (delområde II) kan give et indtryk
    af, hvordan variationen i planters vækstbetingelser kan reduceres ved at ændre
    på rækkeafstanden og/eller fordelingen af planter inden for rækken.
    Virkningen af en uens fordeling af hænger af arten ligesom metoden til at
    forbedre uniformiteten afhænger af arten. For kornafgrøder med standard
    såteknologi og 12 cm rækkeafstand viste analysen, at en forbedring af
    uniformiteten bedst vil kunne opnås ved at reducere rækkeafstanden til 4 cm.
    (For raps viste analysen, at en forbedring af uniformiteten bedst vil kunne
    opnås ved hjælp af præcisionssåning.)
    Resultaterne fra forsøg i stor skala (delområde III) viste generelt en effekt af
    afgrødetæthed på ukrudtsbiomasse og kerneudbytte i forsøgene, hvorimod
    effekten af afgrødetæthed på afgrødebiomassen ved midsommer varierede fra
    forsøg til forsøg. Mønstereffekten varierede ligeledes fra forsøg til forsøg,
    mens der i næsten alle forsøg var effekt af ukrudtsbekæmpelse (herbicid eller
    ukrudtsharvning) på ukrudtsbiomassen. Ukrudtsharvning eller
    herbicidbehandling havde ingen indflydelse på den producerede
    afgrødebiomasse ved midsommer. Med en enkelt undtagelse, så har
    ukrudtsharvning ikke ikke haft nogen indflydelse på kerneudbyttet.
    Herbicidbehandling resulterede i alle tilfælde i et højere kerneudbytte.
    Som for forsøgene i lille skala, kan en plausibel forklaring på den manglende
    effekt af afgrødemønster på afgrødebiomassen i vårhvede 2008 og i vårhvede
    2009 på den konventionelle lokalitet være, at vandmangel resulterer i at
    konkurrencen bliver mindre størrelses-asymmetrisk.
    En anden forklaring på den manglende effekt af afgrødemønster i disse forsøg,
    kan muligvis findes i de anvendte sorter i forsøgene. Her har været anvendt
    højtydende hvedesorter, som er tilgængelige på markedet. Planteforædling af
    sorter er tilpasset rækkesåning i lav tæhed med ukrudtsbekæmpelse og ikke et
    højtætheds-uniformt dyrkningssystem uden ukrudtsbekæmpelse. Denne
    forædling har muligvis resulteret i tab af konkurrenceevne over for ukrudt ved
    en ændring i den fænotypiske plasticitet. En ændring, der medfører forøget
    individuel fitness, det såkaldte ”shade-avoidance response”, vil reducere
    potentialet for ukrudtsundertrykkelse i det højtætheds-uniforme
    dyrkningssystem.
    Generelt viser resultaterne, at høj afgrødetæthed og høj uniformitet kan
    bidrage til ukrudtsbekæmpelse. Der er ikke tale om en tærskelgrad, men en
    kontinuert effekt, der kan udnyttes i den grad man vil med hensyn til
    økonomi, miljøkrav o.s.v for at nedsætte herbicidforbruget.
    9
    De driftsøkonomiske analyser viste at dyrkningsteknik, udsædsmængde og
    udsædsmønstre havde stor økonomisk betydning. For vårhvede var det
    økonomisk optimalt at reducere rækkeafstanden fra de nuværende 12,5 til 4
    cm i såvel konventionel som økologisk dyrkning. Ved økologisk dyrkning viste
    det sig at være rentabelt at anvende en højere udsædsmængde, hvorved den
    mekaniske ukrudtsbekæmpelse med fordel kunne undlades. Forøget tæthed,
    normal rækkeafstand og harvning resulterede i et højere nettoresultatet på 280
    kr/ha og mere end en halvering af ukrudtsbiomassen set i forhold til normal
    afgrødetæthed med harvning. 4 cm rækkeafstand, høj afgrødetæthed, uden
    harvning resulterede i en forøgelse af nettoresultatet på 850 kr/ha og en
    halvering af ukrudtsbiomassen set i forhold til normal tæthed med harvning.
    For konventionel dyrkning, viste analysen, at ophør med kemisk
    ukrudtsbekæmpelse - uanset udsædsmængde og rækkeafstand – medførte, at
    der overlevede langt mere ukrudt (en stigning fra 9 til 114 g/m-2). En øget
    udsædsmængde og en reduceret rækkeafstand kunne derfor ikke
    overflødiggøre herbiciderne i den konventionelle dyrkning af vårhvede under
    de nuværende omstændigheder.
    OriginalsprogDansk
    ForlagMiljøstyrelsen
    Antal sider178
    StatusUdgivet - 2011
    NavnBekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen
    Nummer129

    Citationsformater