Abstract
Vores faste identitet er blevet overhalet af digitaliseringen. Vi svarer igen ved at dyrke de analoge drømme: ved at købe vinyl plader (der er digitalt fremstillede), købe på-forhånd-slidte jeans, anskaffe ting på loppemarkeder, der viser mærker af liv og brug, dvs. spor af narrativ og erindring. Men det er ikke vores spor, det er identitetstegn, vi har købt os til.
De digitale billeder er ikke blot værktøj til at skabe bedre virtuelle gengivelser, de er et symptom på et brud i det at repræsentere noget. Alt er muligt. De peger på et problem og er samtidig udtryk for en løsning. Vi kan søge mange identiteter nu. Vi er ikke blot en identitet, vi har mulighed for at afprøve flere. De digitale billeders mutationer viser vejen.
De digitale billeder er ikke blot værktøj til at skabe bedre virtuelle gengivelser, de er et symptom på et brud i det at repræsentere noget. Alt er muligt. De peger på et problem og er samtidig udtryk for en løsning. Vi kan søge mange identiteter nu. Vi er ikke blot en identitet, vi har mulighed for at afprøve flere. De digitale billeders mutationer viser vejen.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Retorikmagasinet (Aastorp, 1999) |
| Vol/bind | 108 |
| Sider (fra-til) | 25-28 |
| Antal sider | 4 |
| ISSN | 1403-9052 |
| Status | Udgivet - 18 jan. 2019 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- billeder, digitale billeder, tillid, ontologisk sikkerhed, to tendenser, identitet, sandhed, fotografi, digotalt fotografi, post-fotografi, æstetik, sen-modernitet, kopi, original, analog, digital,