Abstract
Professionshøjskolernes forskning skal være praksisnær, behovsorienteret og løse de problemer, der er til stede hos aftagerfeltet. I denne artikel diskuteres det, hvad der eventuelt mistes ved disse temmelig entydige bindinger. Hensigten med artiklen er ikke en naiv advokeren for, at professionshøjskolerne ikke skal bedrive løsningsorienteret forskning, men derimod en diskussion af de risici en sådan entydighed kan afstedkomme – fx at forskningsprojekterne bliver konserverende eller blot en systematisering af noget, man allerede ved. I artiklen anvendes Gaston Bachelards brud- og forhindringstænkning som en udfordring af dette fokus på praksisbehov og krav om umiddelbar brugbarhed. Med udgangspunkt i brud- og forhindringstænkningen og med eksemplificeringer fra den teori/praksis-problematik, der er temanummerets omdrejningspunkt, fremhæves det, at hvis man insisterer på, at teori skal bruges i praksis, har man franarret teori dens mulighed for at fungere som systematiseringskategori eller forståelsesramme og i stedet konverteret den til metode, der præcist kan defineres som en praktisk, systematisk og fastlagt fremgangsmåde, som anvendes, når et arbejde skal udføres eller et problem skal løses.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Dansk Paedagogisk Tidsskrift |
| Udgave nummer | 4 |
| Sider (fra-til) | 52-59 |
| Antal sider | 8 |
| ISSN | 0904-2393 |
| Status | Udgivet - 2014 |