At drive teologi 'som om intet var hændt': - Barths homiletik læst som kontekstuel teologi

TY - CHAP

T1 - At drive teologi 'som om intet var hændt'

T2 - - Barths homiletik læst som kontekstuel teologi

AU - Lorensen, Marlene Ringgaard

PY - 2019/4

Y1 - 2019/4

N2 - Karl Barth tages ofte til indtægt for, at teologiens primære opgave er forkyndelsenaf Guds ord. På trods heraf er Barths teologi som regel genstand for kritik ogafstandtagen blandt homiletikere og prædikanter. Kritikken går på, at hanignorerer den menneskelige livsverden med sit fokus på Guds ord, samt at hanunderkender prædikenens performative aspekt. Sidst, men ikke mindst, at hansHomiletik. Wesen und Vorbereitung der Predigt (Barth 1966 [1933]) legitimererog opfordrer til politisk kvietisme fra prædikestolen.Som det fremgår af det følgende, er kritikken langt fra ubegrundet. Dog erdet min tese, at Barths udsagn om at drive teologi “als wäre nichts geschehen”(Barth 2013 [1933]: 280) er udtryk for en yderst bevidst form for kontekstuelteologi og at udsagnet har tendens til at få den modsatte betydning, hvis detlæses uden blik for konteksten. Nærværende forsøg på at læse Barth som kontekstuel teolog er således forbundet med, men adskiller sig samtidig fra, en blot kontekstuel læsning af Barths teologi. Der er foretaget utallige fortolkninger af, hvorledes begivenhederne i forbindelse med 1. og 2. Verdenskrig har haft afgørende indflydelse på udviklingen af den dialektiske teologi. Nærværende analyse undersøger derimod måden, hvorpå Barth, skønt dybt engageret i sin samtids politiske og samfundsmæssige begivenheder, forsøger at distancere sig fra samtiden for at kunne adressere den på en måde, som overgår det, den kan sige sig selv.Barths måde at udøve teologi på har undergået en markant udvikling fra hanstidlige år som præst i landsognet Safenwil, hvor han ofte prædikede om aktuelleemner, til udtalelsen i 1933. En række omstændigheder, herunder de tyskeakademiske teologers opbakning til krigen, menighedens reaktion på hansI lyset af, at Barth hævdede, at teologiens grundlæggende motiv er, at der skalprædikes, kan hans samlede teologiske forfatterskab ses som udtryk for hanshomiletiske overvejelser. Til brug for nærværende undersøgelse er omdrejningspunktet imidlertid hans homiletik i mere snæver betydning, nemlig i form af teksten Homiletik. Wesen und Vorbereitung der Predigt, som er baseret på den undervisning, Barth holdt i 1932-33. Homiletik læses i lyset af udvalgte tekster, foredrag, breve og interviews, han forfattede i samme periode. Endelig perspektiveres der til hans egne prædikener, som disse udviklede sig fra de tidlige krigsprædikener til de sene fængselsprædikener.

AB - Karl Barth tages ofte til indtægt for, at teologiens primære opgave er forkyndelsenaf Guds ord. På trods heraf er Barths teologi som regel genstand for kritik ogafstandtagen blandt homiletikere og prædikanter. Kritikken går på, at hanignorerer den menneskelige livsverden med sit fokus på Guds ord, samt at hanunderkender prædikenens performative aspekt. Sidst, men ikke mindst, at hansHomiletik. Wesen und Vorbereitung der Predigt (Barth 1966 [1933]) legitimererog opfordrer til politisk kvietisme fra prædikestolen.Som det fremgår af det følgende, er kritikken langt fra ubegrundet. Dog erdet min tese, at Barths udsagn om at drive teologi “als wäre nichts geschehen”(Barth 2013 [1933]: 280) er udtryk for en yderst bevidst form for kontekstuelteologi og at udsagnet har tendens til at få den modsatte betydning, hvis detlæses uden blik for konteksten. Nærværende forsøg på at læse Barth som kontekstuel teolog er således forbundet med, men adskiller sig samtidig fra, en blot kontekstuel læsning af Barths teologi. Der er foretaget utallige fortolkninger af, hvorledes begivenhederne i forbindelse med 1. og 2. Verdenskrig har haft afgørende indflydelse på udviklingen af den dialektiske teologi. Nærværende analyse undersøger derimod måden, hvorpå Barth, skønt dybt engageret i sin samtids politiske og samfundsmæssige begivenheder, forsøger at distancere sig fra samtiden for at kunne adressere den på en måde, som overgår det, den kan sige sig selv.Barths måde at udøve teologi på har undergået en markant udvikling fra hanstidlige år som præst i landsognet Safenwil, hvor han ofte prædikede om aktuelleemner, til udtalelsen i 1933. En række omstændigheder, herunder de tyskeakademiske teologers opbakning til krigen, menighedens reaktion på hansI lyset af, at Barth hævdede, at teologiens grundlæggende motiv er, at der skalprædikes, kan hans samlede teologiske forfatterskab ses som udtryk for hanshomiletiske overvejelser. Til brug for nærværende undersøgelse er omdrejningspunktet imidlertid hans homiletik i mere snæver betydning, nemlig i form af teksten Homiletik. Wesen und Vorbereitung der Predigt, som er baseret på den undervisning, Barth holdt i 1932-33. Homiletik læses i lyset af udvalgte tekster, foredrag, breve og interviews, han forfattede i samme periode. Endelig perspektiveres der til hans egne prædikener, som disse udviklede sig fra de tidlige krigsprædikener til de sene fængselsprædikener.

KW - Det Teologiske Fakultet

KW - Prædiken

KW - Homiletik

KW - Barth

KW - kontekstuel teologi

KW - indirekte meddelelse

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-410-0456 3

SP - 209

EP - 230

BT - Eftertænkning og genopførelser

A2 - Lorensen, Marlene Ringgaard

A2 - Põder, Christine Svinth-Værge

A2 - Enggaard, Nete Helene

PB - Eksistensen Akademisk

CY - København

ER -