Det 20. århundredes videnskabelige arbejde med Aristoteles' De Memoria et Reminiscentia var domineret af det standpunkt, at Aristoteles' teorier i bund og grund er lig vores. Ved hjælp af en kritisk udgave af den græske tekst, et essay om Aristoteles' teorier og et essay om disse theorier, som de blev optaget og behandlet i den vestlige middelalder bidrager denne bog med materiale, der udfordrer opinio communis. Resultatet er en ny fortolkning af Aristoteles' De Memoria et Reminiscentia og af dens relevans for filosoffer i det 21. årh., både hvad angår fænomenerne hukommelse og genkaldelse, og hvad angår Aristoteles filosofiske metode.