Arbejdsmarkedsreguleringen frem mod år 2018: rammebetingelser og udfordringer

TY - UNPB

T1 - Arbejdsmarkedsreguleringen frem mod år 2018

T2 - rammebetingelser og udfordringer

AU - Andersen, Søren Kaj

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 - Dette notat er udarbejdet som et baggrundsnotat til et udviklingsseminar afholdt af Dansk Arbejdsgiverforening den 15.-16. september 2008. Målsætningen med notatet er at komme med bud på væsentlige forandringer i rammebetingelser og udfordringer til arbejdsmarkedsreguleringen over de kommende ti år. Udgangspunktet er, at dansk arbejdsmarkedsregulering generelt er velfungerende i disse år. Igennem udvikling af aftalesystemet, politiske reformer af arbejdsmarkedspolitikken m.m., er der opnået gode resultater. Denne udvikling understreger også, at det er igennem forsatte tilpasninger og forandringer, at det i de kommende år kan blive muligt at sikre konkurrenceevne og beskæftigelse. Herefter gennemgås en række udviklingstræk. Det drejer sig om den faldende organisationsgrad blandt lønmodtagere. Særligt LO-fagbevægelsen er i de sidste ti år blevet ramt af tilbagegang, hvilket rejser en række spørgsmål i forhold til sammenhængskraften i et stadig mere decentraliseret aftalesystem. En udvikling, der ser ud til at forsætte, er en stadig tættere sammenvævning af overenskomstregulering og politisk regulering. Det bredere indhold i overenskomsterne og politikernes behov for at inddrage parterne i finansieringen af velfærdsgoder har drevet denne udvikling. Det er samtidig en udvikling, der peger på en stærkere koordinering på tværs af forskellige politikområder; uddannelses-, erhvervs-, arbejdsmarkeds-, social politik osv. Målet bliver at såvel forskellige politikområder som parts- og politisk regulering skal være gensidig understøttende og dermed styrke den 'strukturelle konkurrenceevne'. Regulering af kapital- og produktmarkeder ligger i EU-regi, mens reguleringen af arbejdsmarkedet grundlæggende er et nationalt anliggende. Det gør arbejdsmarkedet til et nøgleområde i den nationale regulering og rejser spørgsmål om interessevaretagelse og koordineringsbehov i forhold til det øvrige EU. Særlige udfordringer knytter der sig til den arbejdsretlige EU-regulering og her specifikt afgørelser ved EF-domstolen. Dette vil givet vis også gøre sig gældende i de kommende år. Notatet afsluttes med en række perspektiver på, hvordan flexicurity kan udvikles i den danske sammenhæng.

AB - Dette notat er udarbejdet som et baggrundsnotat til et udviklingsseminar afholdt af Dansk Arbejdsgiverforening den 15.-16. september 2008. Målsætningen med notatet er at komme med bud på væsentlige forandringer i rammebetingelser og udfordringer til arbejdsmarkedsreguleringen over de kommende ti år. Udgangspunktet er, at dansk arbejdsmarkedsregulering generelt er velfungerende i disse år. Igennem udvikling af aftalesystemet, politiske reformer af arbejdsmarkedspolitikken m.m., er der opnået gode resultater. Denne udvikling understreger også, at det er igennem forsatte tilpasninger og forandringer, at det i de kommende år kan blive muligt at sikre konkurrenceevne og beskæftigelse. Herefter gennemgås en række udviklingstræk. Det drejer sig om den faldende organisationsgrad blandt lønmodtagere. Særligt LO-fagbevægelsen er i de sidste ti år blevet ramt af tilbagegang, hvilket rejser en række spørgsmål i forhold til sammenhængskraften i et stadig mere decentraliseret aftalesystem. En udvikling, der ser ud til at forsætte, er en stadig tættere sammenvævning af overenskomstregulering og politisk regulering. Det bredere indhold i overenskomsterne og politikernes behov for at inddrage parterne i finansieringen af velfærdsgoder har drevet denne udvikling. Det er samtidig en udvikling, der peger på en stærkere koordinering på tværs af forskellige politikområder; uddannelses-, erhvervs-, arbejdsmarkeds-, social politik osv. Målet bliver at såvel forskellige politikområder som parts- og politisk regulering skal være gensidig understøttende og dermed styrke den 'strukturelle konkurrenceevne'. Regulering af kapital- og produktmarkeder ligger i EU-regi, mens reguleringen af arbejdsmarkedet grundlæggende er et nationalt anliggende. Det gør arbejdsmarkedet til et nøgleområde i den nationale regulering og rejser spørgsmål om interessevaretagelse og koordineringsbehov i forhold til det øvrige EU. Særlige udfordringer knytter der sig til den arbejdsretlige EU-regulering og her specifikt afgørelser ved EF-domstolen. Dette vil givet vis også gøre sig gældende i de kommende år. Notatet afsluttes med en række perspektiver på, hvordan flexicurity kan udvikles i den danske sammenhæng.

M3 - Working paper

SN - 9788791833366

BT - Arbejdsmarkedsreguleringen frem mod år 2018

PB - Museum Tusculanum

CY - Kbh.

ER -