Abstract
Den endolymfatiske sæk (saccus endolymphaticus), en del af det indre øre, har karakteristika som en endokrin kirtel og synes at producere et natriuretisk hormon, som tænkes at have en effekt på reguleringen af det indre øres væsker. En fejlregulering af væskerne i det indre øre er en mulig årsag til Meniere's sygdom. Meniere's sygdom er en abnormalitet i det indre øre som er karakteriseret ved episodisk svimmelhed (vertigo), tinnitus, fluktuerende høretab og en følelse at tryk i det afficerede øre. Symptomerne er muligvis associeret med en defekt regulering af væskerne (endolymfe og perilymfe) i det indre øre og/eller en forstyrrelse af blodcirkulationen til og fra den endolymfatiske sæk.
Tindingeben fra patienter med Meniere's sygdom, har vist en udspilning af det rum i det indre øre som indeholder endolymfe, et såkaldt 'endolymfatisk hydrops'. Endolymfatisk hydrops har på dyr eksperimentelt kunne fremkaldes bla. ved mekanisk at blokere for ductus endolymphaticus eller ved at hindre blodcirkulationen til og fra saccus endolymphaticus.
Denne Ph.d.-afhandling havde til formål:
1. At visualisere blodcirkulationen til og fra den endolymfatiske sæk på levende rotter. Med et intrakranielt indgreb blev der skabt adgang til den bageste kranielle grube. Herefter blev der vha. videofluorescens mikroskopi optaget filmsekvenser af mikrocirkulationen i og omkring den endolymfatiske sæk.
2. At blokere det venøse flow fra saccus endolymphaticus. En mekanisme som kan tænkes at ske hos patienter med forskellige rumopfyldende (patologiske) processer i og omkring den endolymfatiske sæk og som kan give Meniere-lignende symptomer.
3. At beskrive hoveddræneringsvenen, vena aqueductus vestibularis (VVA), vha. scanning elektron mikroskopi, resin(polymer)-udstøbning af blodkar og 3D-rekonstruktion.
Det blev påvist, at den endolymfatiske sæk er rigt vaskulariseret og får sin blodforsyning fra en selvstændig arteriegren fra halsen, modsat den resterende del af det indre øre. Den har en typisk mikrocirkulatorisk arkitektur med arkade- og ringformede strukturer. Alt blod dræneres til VVA, som også drænerer hovedparten af blodet fra det vestibulære apparat. Fra VVA træder ud af tindingebenet og til den tømmer sig i sinus sigmoideus, har den et ekstraosøst forløb hvor den er placeret under en knoglespids (operculum) med tæt relation til den endolymfatiske sæk.
Når VVA blokeres i dens sidste forløb reverteres blodstrømmen mod det indre øre. Det reverterede flow kommer til at virke som en portal shunt og kan være en mulig årsag til Menieres sygdom og sygdomme med et Meniere-lignende billede.
Tindingeben fra patienter med Meniere's sygdom, har vist en udspilning af det rum i det indre øre som indeholder endolymfe, et såkaldt 'endolymfatisk hydrops'. Endolymfatisk hydrops har på dyr eksperimentelt kunne fremkaldes bla. ved mekanisk at blokere for ductus endolymphaticus eller ved at hindre blodcirkulationen til og fra saccus endolymphaticus.
Denne Ph.d.-afhandling havde til formål:
1. At visualisere blodcirkulationen til og fra den endolymfatiske sæk på levende rotter. Med et intrakranielt indgreb blev der skabt adgang til den bageste kranielle grube. Herefter blev der vha. videofluorescens mikroskopi optaget filmsekvenser af mikrocirkulationen i og omkring den endolymfatiske sæk.
2. At blokere det venøse flow fra saccus endolymphaticus. En mekanisme som kan tænkes at ske hos patienter med forskellige rumopfyldende (patologiske) processer i og omkring den endolymfatiske sæk og som kan give Meniere-lignende symptomer.
3. At beskrive hoveddræneringsvenen, vena aqueductus vestibularis (VVA), vha. scanning elektron mikroskopi, resin(polymer)-udstøbning af blodkar og 3D-rekonstruktion.
Det blev påvist, at den endolymfatiske sæk er rigt vaskulariseret og får sin blodforsyning fra en selvstændig arteriegren fra halsen, modsat den resterende del af det indre øre. Den har en typisk mikrocirkulatorisk arkitektur med arkade- og ringformede strukturer. Alt blod dræneres til VVA, som også drænerer hovedparten af blodet fra det vestibulære apparat. Fra VVA træder ud af tindingebenet og til den tømmer sig i sinus sigmoideus, har den et ekstraosøst forløb hvor den er placeret under en knoglespids (operculum) med tæt relation til den endolymfatiske sæk.
Når VVA blokeres i dens sidste forløb reverteres blodstrømmen mod det indre øre. Det reverterede flow kommer til at virke som en portal shunt og kan være en mulig årsag til Menieres sygdom og sygdomme med et Meniere-lignende billede.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|
| Forlag | Museum Tusculanum |
|---|---|
| Status | Udgivet - 2008 |