Administrative organisationsforandringer i kommunerne efter krisen: Koncernorganisering på flere niveauer?

Eva Camilla Moll Ghin

Administrative organisationsforandringer i kommunerne efter krisen: Koncernorganisering på flere niveauer?

Eva Camilla Moll Ghin

Abstract

I denne artikel undersøges det ved hjælp af et sammenlignende casestudie af fem danske kommuner, hvordan krisen og den strammere statslige styring af kommunernes økonomi har bidraget til administrative organisationsforandringer i kommunerne. Der argumenteres for, at krisen og sanktionslovgivningen skabte et politisk forandringsvindue i de kommuner, som havde svag udgiftsstyring, og at den samtidig skabte et økonomisk pres, som førte til besparelser på administrative lederstillinger. Begge mekanismer bidrog til en udvikling hen mod en ”koncernmodel”, som tilgodeser tværgående prioriteringer og central ressourcestyring. Ifølge undersøgelsen genfindes den overordnede koncernorganisering i organiseringen af det kommunale skolevæsen. Her indebærer den blandt andet, at skoleområdet fusioneres med tilgrænsende områder, og at fagchefen indgår i topledelsen, hvor
han/hun socialiseres i rollen som varetager af helhedens interesser.

Originalsprog	Dansk
Tidsskrift	Politica
Vol/bind	Kommunaløkonomi; årg.49.
Udgave nummer	1
Sider (fra-til)	26-46
ISSN	0105-0710
Status	Udgivet - 2017

Adgang til dokumentet

http://politica.dk/tidsskriftet/udgivelser/aargang-49-nr-1-kommunaloekonomi/

Citationsformater

@article{f5ae7643bbd14a1cb6e65a7e506ebaba,

title = "Administrative organisationsforandringer i kommunerne efter krisen: Koncernorganisering p{\aa} flere niveauer?",

abstract = "I denne artikel unders{\o}ges det ved hj{\ae}lp af et sammenlignende casestudie af fem danske kommuner, hvordan krisen og den strammere statslige styring af kommunernes {\o}konomi har bidraget til administrative organisationsforandringer i kommunerne. Der argumenteres for, at krisen og sanktionslovgivningen skabte et politisk forandringsvindue i de kommuner, som havde svag udgiftsstyring, og at den samtidig skabte et {\o}konomisk pres, som f{\o}rte til besparelser p{\aa} administrative lederstillinger. Begge mekanismer bidrog til en udvikling hen mod en ”koncernmodel”, som tilgodeser tv{\ae}rg{\aa}ende prioriteringer og central ressourcestyring. If{\o}lge unders{\o}gelsen genfindes den overordnede koncernorganisering i organiseringen af det kommunale skolev{\ae}sen. Her indeb{\ae}rer den blandt andet, at skoleomr{\aa}det fusioneres med tilgr{\ae}nsende omr{\aa}der, og at fagchefen indg{\aa}r i topledelsen, hvor han/hun socialiseres i rollen som varetager af helhedens interesser. ",

author = "Ghin, {Eva Camilla Moll}",

year = "2017",

language = "Dansk",

volume = "Kommunal{\o}konomi; {\aa}rg.49.",

pages = "26--46",

journal = "Politica - Tidsskrift for politisk videnskab",

issn = "0105-0710",

publisher = "Syddansk Universitetsforlag",

number = "1",

}

TY - JOUR

T1 - Administrative organisationsforandringer i kommunerne efter krisen

T2 - Koncernorganisering på flere niveauer?

AU - Ghin, Eva Camilla Moll

PY - 2017

Y1 - 2017

N2 - I denne artikel undersøges det ved hjælp af et sammenlignende casestudie af fem danske kommuner, hvordan krisen og den strammere statslige styring af kommunernes økonomi har bidraget til administrative organisationsforandringer i kommunerne. Der argumenteres for, at krisen og sanktionslovgivningen skabte et politisk forandringsvindue i de kommuner, som havde svag udgiftsstyring, og at den samtidig skabte et økonomisk pres, som førte til besparelser på administrative lederstillinger. Begge mekanismer bidrog til en udvikling hen mod en ”koncernmodel”, som tilgodeser tværgående prioriteringer og central ressourcestyring. Ifølge undersøgelsen genfindes den overordnede koncernorganisering i organiseringen af det kommunale skolevæsen. Her indebærer den blandt andet, at skoleområdet fusioneres med tilgrænsende områder, og at fagchefen indgår i topledelsen, hvor han/hun socialiseres i rollen som varetager af helhedens interesser.

AB - I denne artikel undersøges det ved hjælp af et sammenlignende casestudie af fem danske kommuner, hvordan krisen og den strammere statslige styring af kommunernes økonomi har bidraget til administrative organisationsforandringer i kommunerne. Der argumenteres for, at krisen og sanktionslovgivningen skabte et politisk forandringsvindue i de kommuner, som havde svag udgiftsstyring, og at den samtidig skabte et økonomisk pres, som førte til besparelser på administrative lederstillinger. Begge mekanismer bidrog til en udvikling hen mod en ”koncernmodel”, som tilgodeser tværgående prioriteringer og central ressourcestyring. Ifølge undersøgelsen genfindes den overordnede koncernorganisering i organiseringen af det kommunale skolevæsen. Her indebærer den blandt andet, at skoleområdet fusioneres med tilgrænsende områder, og at fagchefen indgår i topledelsen, hvor han/hun socialiseres i rollen som varetager af helhedens interesser.

M3 - Tidsskriftartikel

SN - 0105-0710

VL - Kommunaløkonomi; årg.49.

SP - 26

EP - 46

JO - Politica - Tidsskrift for politisk videnskab

JF - Politica - Tidsskrift for politisk videnskab

IS - 1

ER -