Østaftalen: individuelle østarbejdere. 1. delrapport

Klaus Pedersen; Søren Kaj Andersen

Østaftalen: individuelle østarbejdere. 1. delrapport

FAOS

Abstract

Antallet af arbejdere i Danmark fra den nye EU-lande i Øst- og Centraleuropa vil slå alle rekorder i 2007, hvis Udlændingeservice's skøn over tilvæksten holder stik. Udlændingeservice vurderer, at der vil komme 35.000 østarbejdere alene i 2007. Det vil være en tredobling sammenlignet med 2006 og højere end alle vurderede forud for EU-udvidelsen i 2004. Den 1. september 2007 var der meddelt godt 10.000 aktive arbejdstilladelser til individuelle østarbejdere. Hertil kom 7.000 ansøgninger, som endnu ikke var færdigbehandlet. 6.000 heraf var allerede begyndt at arbejde hos den forhåndsgodkendt arbejdsgiver som havde anmeldt ansættelsen. Ifølge Udlændingeservice kommer der 100-150 nye ansøgninger hver dag, og man har ikke oplevet et fald i tilgangen efter sommeren som i tidligere år. Det samlede antal østarbejdere er ukendt. I det forventede antal på 35.000 individuelle østarbejdere indgår ikke udstationerede, som arbejder for en østeuropæisk virksomhed, der leverer tjenesteydelser i Danmark. I september 2007 viste en FAOS anden rapport, at der på samme tidspunkt skønnedes at være omkring 11.000 østarbejdere i Danmark alene på bygge- og anlægsområdet. På den baggrund er det sandsynligt, at det samlede antal udstationerede i samtlige brancher i Danmark mindst er mellem 15.000 og 20.000 personer. Det danske arbejdsmarkedssystem synes hidtil at have klaret udfordringerne. Især når der ses bort fra de udstationerede. Østaftalen, som er indgået af forligskredsen i Folketinget, har bidraget til at styrke overenskomstdækningen af det danske arbejdsmarked, især på områder med beskeden overenskomstdækning. Landbruget er det mest tydelige eksempel. Fagbevægelsen har bidraget til at øge overenskomstdækningen gennem tiltrædelses- og virksomhedsoverenskomster direkte med den enkelte arbejdsgiver. Fagbevægelsen har haft mindre held med skaffe sig medlemmer blandt østarbejderne. Det spiller ind, at østarbejderne ikke har tradition for faglig organisering. Men situationen har også givet fagforeningerne grund til at overveje, om man giver østarbejderne de rigtige tilbud i fagforeningerne og i overenskomsterne. Særligt i forhold til arbejdstidsfleksibilitet har østarbejdere tilsyneladende ønsker, som afviger fra danske arbejdstageres, og som samtidig kan være svære at opfylde inden for lovgivningens rammer. Andre forhold end organisering og overenskomstdækningen bidrager til at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. De eksempler, der er fremhævet, angår offentlig regulering (bevillings- og certificeringskrav), intern selvjustits blandt konkurrerende arbejdsgivere samt den faglige styrke i tilgrænsende erhverv i tilfælde af faglig konflikt (adgang til sympatistøtte). Omvendt er det ikke muligt at vurdere, om styrkelse af det danske arbejdsmarked, som Østaftalen har bidraget til, vil forsvinde med udfasningen af samme Østaftale. I den sammenhæng bemærkes det, at mange af de virksomheder, der er forhåndsgodkendt til at ansætte østarbejdere, er nyetablerede og en del havde tilmed ikke ansatte, da de fik forhåndsgodkendelsen. Spørgsmålet er, om netop disse virksomheder vil forblive overenskomstdækkede, når Østaftalen hører op - senest i 2009? Et andet spørgsmål er, om netop disse virksomheder volder problemer fagbevægelsens og arbejdsgiverorganisationernes arbejde med at sikre ordnede forhold. Som nævnt oplever fagbevægelsen, at danske arbejdsgivere som regel har ordnede forhold, men også at netop virksomheder uden dansk arbejdskraft kan være vanskelige at kontrollere. I den senere tid synes det som om, at bekymringen for pres mod danske løn- og arbejdsforhold delvis er blevet erstattet af ængstelse for, om danske arbejdsgivere vil være i stand til at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det ligger efterhånden fast i debatten, at Danmark har behov for udenlandsk arbejdskraft. Flere forhold tyder på, at Østaftalen har bidraget til at reducere tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. I hvert fald ser det ikke ud til, at Østaftalens garanti til østarbejdere - om ordnede løn- og arbejdsforhold - ikke i sig selv har tiltrukket dem. Der er ikke tegn på, at østarbejdere i 2007 har væsentligt længere ophold i Danmark end i 2004. Der er heller ikke noget der tyder på, at der flere østarbejdere bliver i mere end 12 måneder, eller i højere grad tager familien med til Danmark.

Originalsprog	Dansk

Udgivelsessted	Kbh.
Forlag	Museum Tusculanum
Antal sider	57
ISBN (Trykt)	8791833201
Status	Udgivet - 2007

Citationsformater

@book{fbf24200176011ddbee902004c4f4f50,

title = "{\O}staftalen: individuelle {\o}starbejdere. 1. delrapport",

abstract = "Antallet af arbejdere i Danmark fra den nye EU-lande i {\O}st- og Centraleuropa vil sl{\aa} alle rekorder i 2007, hvis Udl{\ae}ndingeservice's sk{\o}n over tilv{\ae}ksten holder stik. Udl{\ae}ndingeservice vurderer, at der vil komme 35.000 {\o}starbejdere alene i 2007. Det vil v{\ae}re en tredobling sammenlignet med 2006 og h{\o}jere end alle vurderede forud for EU-udvidelsen i 2004. Den 1. september 2007 var der meddelt godt 10.000 aktive arbejdstilladelser til individuelle {\o}starbejdere. Hertil kom 7.000 ans{\o}gninger, som endnu ikke var f{\ae}rdigbehandlet. 6.000 heraf var allerede begyndt at arbejde hos den forh{\aa}ndsgodkendt arbejdsgiver som havde anmeldt ans{\ae}ttelsen. If{\o}lge Udl{\ae}ndingeservice kommer der 100-150 nye ans{\o}gninger hver dag, og man har ikke oplevet et fald i tilgangen efter sommeren som i tidligere {\aa}r. Det samlede antal {\o}starbejdere er ukendt. I det forventede antal p{\aa} 35.000 individuelle {\o}starbejdere indg{\aa}r ikke udstationerede, som arbejder for en {\o}steurop{\ae}isk virksomhed, der leverer tjenesteydelser i Danmark. I september 2007 viste en FAOS anden rapport, at der p{\aa} samme tidspunkt sk{\o}nnedes at v{\ae}re omkring 11.000 {\o}starbejdere i Danmark alene p{\aa} bygge- og anl{\ae}gsomr{\aa}det. P{\aa} den baggrund er det sandsynligt, at det samlede antal udstationerede i samtlige brancher i Danmark mindst er mellem 15.000 og 20.000 personer. Det danske arbejdsmarkedssystem synes hidtil at have klaret udfordringerne. Is{\ae}r n{\aa}r der ses bort fra de udstationerede. {\O}staftalen, som er indg{\aa}et af forligskredsen i Folketinget, har bidraget til at styrke overenskomstd{\ae}kningen af det danske arbejdsmarked, is{\ae}r p{\aa} omr{\aa}der med beskeden overenskomstd{\ae}kning. Landbruget er det mest tydelige eksempel. Fagbev{\ae}gelsen har bidraget til at {\o}ge overenskomstd{\ae}kningen gennem tiltr{\ae}delses- og virksomhedsoverenskomster direkte med den enkelte arbejdsgiver. Fagbev{\ae}gelsen har haft mindre held med skaffe sig medlemmer blandt {\o}starbejderne. Det spiller ind, at {\o}starbejderne ikke har tradition for faglig organisering. Men situationen har ogs{\aa} givet fagforeningerne grund til at overveje, om man giver {\o}starbejderne de rigtige tilbud i fagforeningerne og i overenskomsterne. S{\ae}rligt i forhold til arbejdstidsfleksibilitet har {\o}starbejdere tilsyneladende {\o}nsker, som afviger fra danske arbejdstageres, og som samtidig kan v{\ae}re sv{\ae}re at opfylde inden for lovgivningens rammer. Andre forhold end organisering og overenskomstd{\ae}kningen bidrager til at sikre ordnede forhold p{\aa} det danske arbejdsmarked. De eksempler, der er fremh{\ae}vet, ang{\aa}r offentlig regulering (bevillings- og certificeringskrav), intern selvjustits blandt konkurrerende arbejdsgivere samt den faglige styrke i tilgr{\ae}nsende erhverv i tilf{\ae}lde af faglig konflikt (adgang til sympatist{\o}tte). Omvendt er det ikke muligt at vurdere, om styrkelse af det danske arbejdsmarked, som {\O}staftalen har bidraget til, vil forsvinde med udfasningen af samme {\O}staftale. I den sammenh{\ae}ng bem{\ae}rkes det, at mange af de virksomheder, der er forh{\aa}ndsgodkendt til at ans{\ae}tte {\o}starbejdere, er nyetablerede og en del havde tilmed ikke ansatte, da de fik forh{\aa}ndsgodkendelsen. Sp{\o}rgsm{\aa}let er, om netop disse virksomheder vil forblive overenskomstd{\ae}kkede, n{\aa}r {\O}staftalen h{\o}rer op - senest i 2009? Et andet sp{\o}rgsm{\aa}l er, om netop disse virksomheder volder problemer fagbev{\ae}gelsens og arbejdsgiverorganisationernes arbejde med at sikre ordnede forhold. Som n{\ae}vnt oplever fagbev{\ae}gelsen, at danske arbejdsgivere som regel har ordnede forhold, men ogs{\aa} at netop virksomheder uden dansk arbejdskraft kan v{\ae}re vanskelige at kontrollere. I den senere tid synes det som om, at bekymringen for pres mod danske l{\o}n- og arbejdsforhold delvis er blevet erstattet af {\ae}ngstelse for, om danske arbejdsgivere vil v{\ae}re i stand til at rekruttere den n{\o}dvendige arbejdskraft. Det ligger efterh{\aa}nden fast i debatten, at Danmark har behov for udenlandsk arbejdskraft. Flere forhold tyder p{\aa}, at {\O}staftalen har bidraget til at reducere tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. I hvert fald ser det ikke ud til, at {\O}staftalens garanti til {\o}starbejdere - om ordnede l{\o}n- og arbejdsforhold - ikke i sig selv har tiltrukket dem. Der er ikke tegn p{\aa}, at {\o}starbejdere i 2007 har v{\ae}sentligt l{\ae}ngere ophold i Danmark end i 2004. Der er heller ikke noget der tyder p{\aa}, at der flere {\o}starbejdere bliver i mere end 12 m{\aa}neder, eller i h{\o}jere grad tager familien med til Danmark.",

author = "Klaus Pedersen and Andersen, {S{\o}ren Kaj}",

year = "2007",

language = "Dansk",

isbn = "8791833201",

publisher = "Museum Tusculanum",

}

TY - RPRT

T1 - Østaftalen

T2 - individuelle østarbejdere. 1. delrapport

AU - Pedersen, Klaus

AU - Andersen, Søren Kaj

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - Antallet af arbejdere i Danmark fra den nye EU-lande i Øst- og Centraleuropa vil slå alle rekorder i 2007, hvis Udlændingeservice's skøn over tilvæksten holder stik. Udlændingeservice vurderer, at der vil komme 35.000 østarbejdere alene i 2007. Det vil være en tredobling sammenlignet med 2006 og højere end alle vurderede forud for EU-udvidelsen i 2004. Den 1. september 2007 var der meddelt godt 10.000 aktive arbejdstilladelser til individuelle østarbejdere. Hertil kom 7.000 ansøgninger, som endnu ikke var færdigbehandlet. 6.000 heraf var allerede begyndt at arbejde hos den forhåndsgodkendt arbejdsgiver som havde anmeldt ansættelsen. Ifølge Udlændingeservice kommer der 100-150 nye ansøgninger hver dag, og man har ikke oplevet et fald i tilgangen efter sommeren som i tidligere år. Det samlede antal østarbejdere er ukendt. I det forventede antal på 35.000 individuelle østarbejdere indgår ikke udstationerede, som arbejder for en østeuropæisk virksomhed, der leverer tjenesteydelser i Danmark. I september 2007 viste en FAOS anden rapport, at der på samme tidspunkt skønnedes at være omkring 11.000 østarbejdere i Danmark alene på bygge- og anlægsområdet. På den baggrund er det sandsynligt, at det samlede antal udstationerede i samtlige brancher i Danmark mindst er mellem 15.000 og 20.000 personer. Det danske arbejdsmarkedssystem synes hidtil at have klaret udfordringerne. Især når der ses bort fra de udstationerede. Østaftalen, som er indgået af forligskredsen i Folketinget, har bidraget til at styrke overenskomstdækningen af det danske arbejdsmarked, især på områder med beskeden overenskomstdækning. Landbruget er det mest tydelige eksempel. Fagbevægelsen har bidraget til at øge overenskomstdækningen gennem tiltrædelses- og virksomhedsoverenskomster direkte med den enkelte arbejdsgiver. Fagbevægelsen har haft mindre held med skaffe sig medlemmer blandt østarbejderne. Det spiller ind, at østarbejderne ikke har tradition for faglig organisering. Men situationen har også givet fagforeningerne grund til at overveje, om man giver østarbejderne de rigtige tilbud i fagforeningerne og i overenskomsterne. Særligt i forhold til arbejdstidsfleksibilitet har østarbejdere tilsyneladende ønsker, som afviger fra danske arbejdstageres, og som samtidig kan være svære at opfylde inden for lovgivningens rammer. Andre forhold end organisering og overenskomstdækningen bidrager til at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. De eksempler, der er fremhævet, angår offentlig regulering (bevillings- og certificeringskrav), intern selvjustits blandt konkurrerende arbejdsgivere samt den faglige styrke i tilgrænsende erhverv i tilfælde af faglig konflikt (adgang til sympatistøtte). Omvendt er det ikke muligt at vurdere, om styrkelse af det danske arbejdsmarked, som Østaftalen har bidraget til, vil forsvinde med udfasningen af samme Østaftale. I den sammenhæng bemærkes det, at mange af de virksomheder, der er forhåndsgodkendt til at ansætte østarbejdere, er nyetablerede og en del havde tilmed ikke ansatte, da de fik forhåndsgodkendelsen. Spørgsmålet er, om netop disse virksomheder vil forblive overenskomstdækkede, når Østaftalen hører op - senest i 2009? Et andet spørgsmål er, om netop disse virksomheder volder problemer fagbevægelsens og arbejdsgiverorganisationernes arbejde med at sikre ordnede forhold. Som nævnt oplever fagbevægelsen, at danske arbejdsgivere som regel har ordnede forhold, men også at netop virksomheder uden dansk arbejdskraft kan være vanskelige at kontrollere. I den senere tid synes det som om, at bekymringen for pres mod danske løn- og arbejdsforhold delvis er blevet erstattet af ængstelse for, om danske arbejdsgivere vil være i stand til at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det ligger efterhånden fast i debatten, at Danmark har behov for udenlandsk arbejdskraft. Flere forhold tyder på, at Østaftalen har bidraget til at reducere tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. I hvert fald ser det ikke ud til, at Østaftalens garanti til østarbejdere - om ordnede løn- og arbejdsforhold - ikke i sig selv har tiltrukket dem. Der er ikke tegn på, at østarbejdere i 2007 har væsentligt længere ophold i Danmark end i 2004. Der er heller ikke noget der tyder på, at der flere østarbejdere bliver i mere end 12 måneder, eller i højere grad tager familien med til Danmark.

AB - Antallet af arbejdere i Danmark fra den nye EU-lande i Øst- og Centraleuropa vil slå alle rekorder i 2007, hvis Udlændingeservice's skøn over tilvæksten holder stik. Udlændingeservice vurderer, at der vil komme 35.000 østarbejdere alene i 2007. Det vil være en tredobling sammenlignet med 2006 og højere end alle vurderede forud for EU-udvidelsen i 2004. Den 1. september 2007 var der meddelt godt 10.000 aktive arbejdstilladelser til individuelle østarbejdere. Hertil kom 7.000 ansøgninger, som endnu ikke var færdigbehandlet. 6.000 heraf var allerede begyndt at arbejde hos den forhåndsgodkendt arbejdsgiver som havde anmeldt ansættelsen. Ifølge Udlændingeservice kommer der 100-150 nye ansøgninger hver dag, og man har ikke oplevet et fald i tilgangen efter sommeren som i tidligere år. Det samlede antal østarbejdere er ukendt. I det forventede antal på 35.000 individuelle østarbejdere indgår ikke udstationerede, som arbejder for en østeuropæisk virksomhed, der leverer tjenesteydelser i Danmark. I september 2007 viste en FAOS anden rapport, at der på samme tidspunkt skønnedes at være omkring 11.000 østarbejdere i Danmark alene på bygge- og anlægsområdet. På den baggrund er det sandsynligt, at det samlede antal udstationerede i samtlige brancher i Danmark mindst er mellem 15.000 og 20.000 personer. Det danske arbejdsmarkedssystem synes hidtil at have klaret udfordringerne. Især når der ses bort fra de udstationerede. Østaftalen, som er indgået af forligskredsen i Folketinget, har bidraget til at styrke overenskomstdækningen af det danske arbejdsmarked, især på områder med beskeden overenskomstdækning. Landbruget er det mest tydelige eksempel. Fagbevægelsen har bidraget til at øge overenskomstdækningen gennem tiltrædelses- og virksomhedsoverenskomster direkte med den enkelte arbejdsgiver. Fagbevægelsen har haft mindre held med skaffe sig medlemmer blandt østarbejderne. Det spiller ind, at østarbejderne ikke har tradition for faglig organisering. Men situationen har også givet fagforeningerne grund til at overveje, om man giver østarbejderne de rigtige tilbud i fagforeningerne og i overenskomsterne. Særligt i forhold til arbejdstidsfleksibilitet har østarbejdere tilsyneladende ønsker, som afviger fra danske arbejdstageres, og som samtidig kan være svære at opfylde inden for lovgivningens rammer. Andre forhold end organisering og overenskomstdækningen bidrager til at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. De eksempler, der er fremhævet, angår offentlig regulering (bevillings- og certificeringskrav), intern selvjustits blandt konkurrerende arbejdsgivere samt den faglige styrke i tilgrænsende erhverv i tilfælde af faglig konflikt (adgang til sympatistøtte). Omvendt er det ikke muligt at vurdere, om styrkelse af det danske arbejdsmarked, som Østaftalen har bidraget til, vil forsvinde med udfasningen af samme Østaftale. I den sammenhæng bemærkes det, at mange af de virksomheder, der er forhåndsgodkendt til at ansætte østarbejdere, er nyetablerede og en del havde tilmed ikke ansatte, da de fik forhåndsgodkendelsen. Spørgsmålet er, om netop disse virksomheder vil forblive overenskomstdækkede, når Østaftalen hører op - senest i 2009? Et andet spørgsmål er, om netop disse virksomheder volder problemer fagbevægelsens og arbejdsgiverorganisationernes arbejde med at sikre ordnede forhold. Som nævnt oplever fagbevægelsen, at danske arbejdsgivere som regel har ordnede forhold, men også at netop virksomheder uden dansk arbejdskraft kan være vanskelige at kontrollere. I den senere tid synes det som om, at bekymringen for pres mod danske løn- og arbejdsforhold delvis er blevet erstattet af ængstelse for, om danske arbejdsgivere vil være i stand til at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det ligger efterhånden fast i debatten, at Danmark har behov for udenlandsk arbejdskraft. Flere forhold tyder på, at Østaftalen har bidraget til at reducere tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. I hvert fald ser det ikke ud til, at Østaftalens garanti til østarbejdere - om ordnede løn- og arbejdsforhold - ikke i sig selv har tiltrukket dem. Der er ikke tegn på, at østarbejdere i 2007 har væsentligt længere ophold i Danmark end i 2004. Der er heller ikke noget der tyder på, at der flere østarbejdere bliver i mere end 12 måneder, eller i højere grad tager familien med til Danmark.

M3 - Rapport

SN - 8791833201

BT - Østaftalen

PB - Museum Tusculanum

CY - Kbh.

ER -