Stine Grønbæk Jensen

CV

Akademisk uddannelse

2019: Ph.d. ved Institut for Historie, SDU

2006: Kandidat ved Institut for Antropologi, KU

2002: Bachelor ved Institut for Etnografi og Socialantropologi, AU

Ansættelser

2015-2018: Ph.d.-stipendiat ved Danmarks Forsorgsmuseum, Svendborg og SDU

2013-2014: Videnskabelig medarbejder på det socialhistoriske projekt Anbragt i historien, Danmarks Forsorgsmuseum, Svendborg

2007– 2012: Akademisk medarbejder i Socialstyrelsen, København

2006: Konsulent i Udvikling og Formidlingscenter på Handicapområdet, Ringsted

Primære forskningsområder

Mine primære forskningsområder omhandler subjektive erfaringer, livshistorier og erindringer knyttet til sociale indsatser i den danske velfærdsstat. Jeg er interesseret i, hvordan mennesker, som har været eller som er anbragt på velfærdsstaten institutioner lever og formes af sociale kategorier samt skiftende lovgivningsmæssige og institutionelle rammer. Jeg udforsker også, hvordan de reflekterer over og på mangfoldige måder håndterer deres historie og levevilkår og ikke mindst hvordan de forsøger at gøre deres stemme gældende i offentligheden. Jeg afsøger løbende nye metoder til at få viden om og understøtte socialt udsattes perspektiver og politiske agens.

Konkret har jeg beskæftiget mig med anbragte og indlagte under socialforsorg i Danmark og Grønland fra 1930erne og frem til i dag og med tidligere børnehjemsbørns erindringer og erindringsarbejde.  

Aktuel forskning

Aktuelt gennemfører jeg et forskningsprojekt om erfaringer med selvbestemmelse, omsorg og magtanvendelse blandt beboere på botilbud for udviklingshæmmede. Projektet er støttet af fonde i FOA, Socialpædagogernes Landsforbund og Landsforeningen LEV.

Ifølge Grundlovens bestemmelser er den personlige frihed ukrænkelig. For mennesker med udviklingshæmning har der imidlertid altid været indskrevet undtagelser i den gældende lovgivning. I starten af det tyvende århundrede var undtagelserne vidtgående, og en række særlove muliggjorde tvangsanbringelse og tvangsbehandling som sterilisation og kastration. I dag kan personalet kun gøre brug af magt for at sikre omsorg. I praksis indebærer det en række svære etiske dilemmaer og skøn, mens forpligtelsen til at indberette og udarbejde handleplaner kan opleves som ressourcekrævende. De nuværende regler om magtanvendelse på botilbud har derfor de senere år været genstand for debat og forslag om at lempe reglerne. Men hvordan opleves magtanvendelse af beboerne selv? Da den eksisterende litteratur altovervejende fokuserer på den socialpædagogiske praksis, ved vi reelt set meget lidt om det. Projektets overordnede formål er således at skabe ny viden om beboernes erfaringer med og holdninger til magtanvendelse på botilbud.

Undersøgelsen bestå af et historisk og et nutidigt antropologisk spor. Det historiske spor baseres på skriftlige kilder og vil give en forståelse af vejen frem mod den nuværende lovgivning og praksis på området og belyse erfaringer med magtanvendelse hen over tid. Det nutidige antropologiske spor baseres på interviews, brug af steder, ting og fotografier og vil belyse variationer og mønstre i, hvordan beboere erfarer og skaber mening med forskellige former for magtanvendelse i dag.

Projektet vil i kraft af den nye viden understøtte en række forandringer til gavn for beboere på botilbud. For det første vil projektet give beboerne bedre muligheder for at få en stemme og gøre deres erfaringer gældende i den offentlige debat - og for at give deres bud på, hvordan man bedst undgår brug af tvang og magt. For det andet vil projektet være med til at kvalificere det pædagogiske personales etiske skøn og proportionalitetsvurderinger i navigationen mellem omsorgspligt og magtanvendelse. For det tredje vil projektet bidrage til en større bevidsthed blandt politiske aktører og beslutningstagere om de menneskelige og eksistentielle konsekvenser af lovgivninger på området og det menneskesyn, som ligger bag. For det fjerde vil projektet bidrage metodisk og teoretisk til forskning i borgeres erfaringer med og perspektiver på velfærdsstatens sociale indsatser.