Ragni Linnet

Aktuel forskning

1. "Den brudte helhed. Guldaldermaleriet omkring 1840 og den danske hegelianisme" (disputats).

Afhandlinger søger at karakterisere omfanget af den danske æstetiske hegelianisme både i forhold til æstetiske teoridannelser og i forhold til malerisk praksis. 1840ernes billedudtryk ses især i sammenhæng med tidens forhold til den problematiske krop, den vanskelige eksistens og det religiøse.  Arbejdet er ikke mindst en undersøgelse af værkbegreb, billedteori og billedontologi hos Søren Kierkegaard. Formålet er dels at belyse, hvilken rolle billedgestalt, billeddannelse og uanskuelighed spiller i hans tænkning, dels at rekonstruere det billedteoretiske, herunder receptionsæstetiske grundlag for hans billedontologi. Manuskriptet (485 s. eksklusive illustrationer) er forlagsklart og publiceres under titlen Søren Kierkegaard og blikkets koder. Guldaldermaleriet og den danske hegelianisme. (Projektet er afsluttet, jvf. publikationsliste)

2. Usamtidigheder

Et forskningsprojekt udformet som et række essays, men udgivet samlet. Temaet har en særlig relevans indenfor kunsthistoriografien, som har været præget af opsporing af samtidige forløb indenfor kunst, historie, filosofi, identitetsdannelse mm. og dertil en nærmest teleologisk opfattelse af forholdet mellem tid og sted. De senere års dekonstruktive forskning har sat spørgsmåltegn ved dette, både ved genlæsninger af tidligere kunsthistorikere (Warburg, Riegl m.fl.) og gennem en grundig bearbejdning af fagets historieforståelse(r). Interessant i den sidste sammenhæng er bl.a. kunsthistorikeres anvendelse af Gilles Deleuzes opfattelse af historien som et stratum, der indeholder forskellige inkoherænte og ikke-hierarkiserbare diskontinuiteter. Begrebet om stratum har med andre ord givet mulighed for at arbejde med de historiske sammenhænges ustabile karakter.  Men i kølvandet på dette har en række andre myteprægede forestillinger set dagens lys. Mit projekt vil tage fat i nogle af disse.

Indtil videre tænker jeg følgende essays inkluderet:

A) Romantikken i barokken, barokken i romantikken. Stilhistoriens sorte huller.

B) Kierkegaards billedsyner og zenbuddhistisk landskabsmaleri fra 1600tallet. En samtænkning af Kitaro Nishida, Keiji Nishitani (japanske kendere af Kierkegaard fra den såkaldte Kyoto-skole), Kierkegaards forskellige tekstbilleder og landskabsmaleriet henholdsvis haven indenfor det 17. årh.s zenbuddhisme. Essayet kommer blandt andet til at undersøge, hvorvidt det decentrerede selv blot er et selv, der fremkommer med det Moderne (jvf. Norman Bryson) eller snarere en kulturelt defineret identitetsdannelse uden bestemt tidsligt tilhør, men med et forholdsvist veldefineret udtryksregister: abstrakte former og tilstedeværelsesrum, som, i modsætning til den matematiske rumudlægnings ekstensive rum, negerer subjekt-objekt dualismer og forener haptiske og optiske kvaliteter. 'Intethed', som spiller en positiv rolle hos både Kierkegaard og i zenbuddhismen, vil være et centralt undersøgelsespunkt, herunder ikke mindst intethedens gestaltning for synligheden.

C) Guldalderen made in U.S.A. Om nogle emigrerede guldaldermaleres overførsel af de danske udtryksmatricer til en væsensfremmed kulturel kontekst: de amerikanske mormoner og et amerikanske landskabsmaleri: Grand Canyon made in Denmark.

Bogen/essaysamlingen forventes at komme til at indholde 4-5 nedslag af  25-30 s. eksklusive illustrationer og en teoretiserende indledning.

3. I fortsættelse af mit tidligere arbejde med Kierkegaard arbejder jeg på artikelprojekter, som

A) sætter Kierkegaard i spil i forhold til den skandinaviske nutidskunst, hvilket formodentlig vil kunne gøre os klogere på både den og hans teori om det konkrete billede. Hvor bidrager Kierkegaard med noget særligt i billedkonkret og billedteoretisk sammenhæng og hvordan lader dette ‘særlige’ sig forklare? Artiklen skrives med henblik på formidling (f.eks. avis).

Og B) undersøger hans forhold til skulpturen. Der er en markant forskel mellem denne og hans forhold til det samtidige maleri. Hvordan lader dette sig forklare? Er det fordi skulpturen åbner for nogle andre, faktiske bevægelsesmønstre, som er i dialog med hans spatiale tænkning? Artiklen vil henvende sig til Kierkegaardmiljøet og bl.a. gå i dybden med Bertel Thorvaldsens Kristusfigur (Vor Frue Kirke, opstillet 1833), Tessins skulpturelle altertavleprojekt til Vor Frelsers Kirke (indviet 1732), som begge bearbejdes i den Kierkegaardske tekst, og hans omgang med tidens gipsafstøbninger.

C) Jeg er desuden ved at lægge sidste hånd på artiklen ”Aesthetics as Aspiration or (Stagnant) Condition. Kierkegaard, Schleiermeier and Romantic Painting” (forventes udgivet i Transfiguration, Bergen).

4. Artiklen "Nicolai Abraham Abildgaard and the Amnesia of Romantic Nationalism", forventes udgivet i Thor Mednick: Shifting Approaches: Art, Culture, and Identity in Scandinavia, 1750 to the Present, Manchester University Press, 2016(?).

5. I redaktion og fagredaktion af et nyt, forskningsformidlende værk om de gensidige påvirkninger og bevægelser mellem Danmark og Rom: Rom og Danmark, rejser i tid og rum gennem 2000 år (arbejdstitel). Bogen, hvortil der pt. søges financiering, udgives af Romselskabet S.P.Q.R. i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag. Jeg bidrager med en artikel om "Det barokke i guldaldermalernes univers". 

Primære forskningsområder

Europæisk og dansk billedkunst ca. 1750-1900. Dansk guldalder/romantik. Samtidskunstens historiske rødder. Visuel kultur 1700-1900 (neuruppinere, nyrnbergere, andre et-bladstryk, olietryk), bogillustrationer, publicistik/satire. Æstetik. Tysk og dansk æstetik 1750-1870. Forholdet mellem æstetik og kunstnerisk udtryk. De enkelte kunstneriske mediers æstetik (især billedkunst, arkitektur og musik). Forholdet mellem videnskabsteori, æstetik og kunst- og kulturvidenskabelige metodedannelser. Eksistensfikosofi og fænomenologi. Kunstteologi. Anerkendelsesteori og skopiske regimer. Performativitetsteori set i forhold til ældre kunsthistorisk materiale. 

Interesseområder

Æstetik i en efter-metafysisk tænkning. Forholdet – og forskellen – mellem hvad et billede er, og hvad det gør. Endogene og eksogene billeder. Fænomenologiens billedbegreb(er).  Parafraser og modifikationer af billeder.

Sprogkundskaber