Magnus Pharao Hansen

Primære forskningsområder

• Indfødte folk: politik, rettigheder, selvbestemmelse
• Nationalisme, kulturarv og sprogpolitik
• Revitalisering af truede sprog
• Sprogpolitik og uddannelse
• Mesoamerikanske sprog og sproghistorie: Uto-Aztekisk, Otomangue, Nahuatl dialektologi
• Deskriptiv feltlingvistik: Nahuatl (morfologi, syntaks, pragmatik), Otomi (rum, deiksis, slægtskabsterminologi)
• Historie og repræsentation af indianske folk
• Wikipedias repræsentaiton af indfødte folk og politik

Kort præsentation

Jeg forsker i Indianske sprog, primært sproget Nahuatl - men også sproget Otomi. Mit fokus er på sammenhængen mellem indfødte folks politik og revitalisering af truede minoritetssprog. Jeg har forsket i hvordan sprogrevitalisering spiller sammen med indfødte folks politiske mobilisering i Mexico, og hvordan det spiller sammen med ideologier om race og kulturarv og etnisk mobilisering i USA. Jeg studerer også sproghistorie, med særligt fokus på Mesoamerikanske sprogs historie før kontakt med Europæere - denne historie studeres gennem historisk lingvistik, kombineret med data fra arkæologi og genetik.

Aktuel forskning

Mit igangværende projekt støttes af et individuelt potsdoc grant fra Det Frie Forskningsråd. 

Race, Nation, Sprog og Kultur i Aztlan-grænselandet

I USA er der flere og flere Mexicansk-Amerikanere der afviser at blive kategoriseret som "Latinoer" og istedet vælger at identificere sig som værende indianere baseret på deres Mexicansk-indianske afstamning. Processen der udfører dette identitetsskifte indebærer ofte at personen som skifter identitet lærer et indiansk sprog, ofte Aztekernes sprog Nahuatl, og begynder at praktisere en indianskinspireret form for religion. Dette forskningsprojekt er et etnografisk studie af denne bevægelse blandt Mexicansk-Amerikanere i det sydlige Californien. På grund af denne bevægelse tales sproget Nahuatl idag blandt mange Chicanoer (Amerikanere af Mexicansk afstamning), og bruges både af kulturelle aktivister og af Mexicanske kriminelle bander i Californiens fængsler. For mange medlemmer af bevægelsen er den nye identitet et svar på det omgivende samfunds ideer om race og etnicitet, og også en måde at opnå en følelse af at høre hjemme i USA og på det Amerikanske kontinent. Studiet undersøger hvorfor nogle personer vælger at identificere sig som medlem en anden etnisk gruppe end den som både deres forældre og det omgivende samfund anser dem for at være medlem af. Projektet vil give os ny viden om hvordan radikale identitets-skift motiveres af personers sociale miljø, og kan bruges til at forstå hvordan personer som opvokser i et transnationalt miljø nogle gange vælger en identitet der er i radikal opposition mod majoritetskulturen, istedet for at lade sig integrere.