Jan Thorhauge Frederiksen

Kort præsentation

Jeg er lektor i pædagogik, og ph.d. i uddannelsesforskning.

Primære forskningsområder

Jeg arbejder med professioner, og professionsuddannelser, lighed i adgang til uddannelse, og sociale forskelles betydning for velfærdsarbejde og det professionelle arbejde.

Pt. deltager jeg i PIQUED projektet under Uddannelses- og forskningsminiisteriet, der undersøger, hvordan uddannelseskvalitet konceptualiseres, og hvordan det adresseres gennem kvalitetsfremmende tiltag. På baggrund af international forskning, eksisterende kvalitetsindikatorer og en dybdegående, empirisk dataindsamling hos interessenter fra universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier på tværs af fagområder vil projektet identificere faktorer, som bidrager til forøget uddannelseskvalitet. Projektet er forankret på Aarhus Universitet, men inddrager også Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Professionshøjskolen Metropol, VIA University College samt tre udenlandske parter.

Jeg er også i færd med at afslutte forskningsprojektet Velfærdprofessioner mellem udkant og arbejderklasse, derundersøger hvad der sker i mødet mellem velfærdsarbejde under forandring, og de velfærdsprofessionelle. Hvad sker der, når måden arbejdet styres og tilrettelægges på forandres, og hvad sker der, når det er nye typer studerende, der uddannes.

De professionelle
Sygeplejersker, lærere, pædagoger, bibliotekarer - det man under ét kalder velfærdsprofessionerne har de senere år haft lave ansøgertal og højt frafald. For at få en sund økonomi må uddannelsesstederne optage andre studerende end førhen. Det øger den sociale forskel mellem de professionelle, og betyder at professionskulturen - de professionelles værdier, normsæt og fælles idealer for godt arbejde – forandrer sig.. Derfor undersøger dette projekt statistisk hvilke sociale forskelle der kan iagttages i rekrutteringen til det professionelle velfærdsarbejde.

 Arbejdet
Velfærdsprofessionerne har mere til fælles end truslen fra de svigtende ansøgere: de udgør det forreste geled i statens møde med borgerne, og forandringer i velfærdsprofessionernes kulturer vil få betydning for relationen mellem stat og borger. Forandringerne i arbejdet får særlig betydning i mødet med nye modeller for velfærd: mål- og rammestyring, Bestiller-Udfører-Modtager-modeller, konkurrence, rentabilitet, borgeren som kunde, og mange andre nytænkninger af velfærdsarbejdet indhold og styring. Dette undersøger projektet gennem kortlægninger af forandringer i arbejdets styring, og gennem retrospektive interviews med velfærdprofessionelle og arbejdets forandringer gennem deres arbejdsliv.

Udkant og arbejderklasse
Disse forandringer bliver særligt påtrængende i de dele af landet, hvor det er sværest at rekruttere unge til uddannelserne, og til velfærdsarbejdet. Derfor undersøger projektet også, om der kan ses forskelle i hvordan velfærdsprofessionerne udvikler sig i urbane område, med flere højt uddannede, og i områder med færre højtuddannede, og flere arbejdere.

Projektets mål
Dette projekt undersøger hvem de studerende er og har været, deres forestillinger om velfærd og om arbejdet som lærer, pædagog, socialrådgiver etc.. Det undersøges hvordan de forestillinger forandrer sig, og forandrer arbejdet.  Der findes stort set ingen viden om studentermassen på disse uddannelser, og ingen viden om hvilken betydning sociale forskelle har for arbejdet.  Udviklingen i ansøgere skaber modsætninger – både inden for hver enkelt profession, hvor uddannelsesstedernes kultur og niveau kan komme til at afspejle den lokale studentermasse; men også mellem professionerne, og i hvordan de deler arbejdet.

Projektet er støttet af Det Frie Forskningsråd, under Uddannelses- og Forskningsministeriet (LINK: http://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/det-frie-forskningsrad)