Casper Jacobsen

Kort præsentation

Nuværende forskningsprojekt (finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, projektnr.: 7023-00075B)

Indigeneity in the Americas: Five centuries of culturalizing traditions

Kan man tale om oprindelige folk uden at tænke i kulturelle og religiøse baner? Projektet Indigeneity in the Americas udspringer af min forundring over, hvordan skildringer af oprindelige folk på de amerikanske kontinenter fra kolonitiden og frem til i dag altid udformer sig som kulturberetninger. Denne observerede tendens slår endda igennem i en sådan grad, at politiske debatter om oprindelige amerikanske folks borger- og menneskerettigheder og deres generelle samfundsvilkår uafvendeligt bliver til debatter om kulturarv og kulturelle og religiøse traditioner. Forskningsproblematikken undersøges via en etnohistorisk analyse med fokus på historiske udviklingsprocesser, der begynder i det tidlige 16. århundrede med grundlæggelsen af den spanske koloni, Nyspanien, og slutter med den nuværende debat om multikulturalisme i forhold til indianske folks rettigheder i Latinamerika. Projektet optrevler, hvordan ideer og fortællinger om kulturfikserede indianere er opstået og blevet fornyet i skiftende politiske og sociale arenaer over de seneste 500 år. Ligeledes søger projektet at vise, hvordan denne racegørende fortolkningsramme på forskellige tidspunkter igennem historien er blevet fornyet og har dannet basis for ulige sociale strukturer og magtrelationer, samt ikke-indianske samfunds politiske styring af indianske borgere.

Tidligere forskningsprojekt (finansieret af Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet)

Multikulturisme i Mexicos magiske by Cuetzalan: En mestizo-nation regenereres

I 1990'erne opstod en hidtil uset forhandlingsarena for indianske minoriteter (og majoriteter) i en række latinamerikanske lande, hvis nationale forfatninger blev omdannet til at indbefatte multikulturelle tankesæt, hvorved politiske initiativer med udspring i multikulturalisme kom i højsædet. For at tage temperaturen på denne politiske arena undersøger indeværende afhandling ét udtryk for den stigende latinamerikanske politiske multikulturalisme; turismeprogrammet Pueblos Mágicos (Magiske Byer), der blev lanceret af Mexicos regering i 2001. Gennem fokus på deltagerbyen Cuetzalan (Puebla) – en mestizoby og hovedsæde i en kommune, hvor majoritetsborgerne er nahuaer – og ved at analysere politiske dokumenter, pressemeddelelser, nyhedsartikler, institutionel interaktion, offentlige rum og ritualer, tekster fra turistmagasiner, feltnoter og interview styrer analysen ind på de identitets- og magtkonfigurationer, der produceres af og i relation til programmet. Ved at kombinere nyere læsninger af den Foucault-inspirerede magt- og styringsanalytik (governmentality) med sociologen Erving Goffmans ideer om fortolkningsrammer viser afhandlingen, hvordan Pueblos Mágicos-programmet styrer og organiserer det politiske og sociale liv i Cuetzalan gennem en translokal styring af fortolkningsrammer, som introducerer institutionelle konventioner i det sociale felt og byrummet. Afhandlingen fremhæver derved modsætningsfyldte og kontraintuitive syn på politisk multikulturalisme i moderne Mexico (2001 til 2014). Mens Pueblos Mágicos-programmet udtrykker en efterstræbelse om at frigøre og reducere social ulighed gennem myndiggørelsesstrategier baseret på ideen om det nære lokalsamfund, bidrager programmet – som en majoritetsdefineret aktivitet og social teknologi – til at fastholde og forstærke eksisterende inddelinger, hierarkier og asymmetriske magtrelationer mellem majoritetssamfundet og indianske minoriteter. Afhandlingen viser således, at der i Mexico ikke er sket en politisk eller social omlægning i kølvandet på det multikulturelle fremstød, men snarere en genskabelse af det politiske felt. En væsentlig omdirigering af feltet benævnes i afhandlingen som multikulturisme; en styringsstrategi, der søger at styre den nye politiske forhandlingsarena ved at udbyde et multikulturelt nationalt selvbillede, der foranlediger nye nationskonfigurerede tilhørs- og deltagelsesformer i Mexico uden at konfrontere strukturelle asymmetrier. Derved bryder multikulturisme frem som en statssponsoreret drivjagt efter indiansk kulturarv, der ikke åbenlyst placerer indianske borgere i den myndiggjorte og indbringende ende af de socioøkonomiske relationer.