Kulturstøtten går til eliten: De højtuddannede og de vellønnede løber med størstedelen af kulturstøtten. Siden Kulturministeriet blev oprettet for 50 år siden, har det ellers været et klart mål, a kulturen skulle ud til alle. Eksperter opfrodrer til reform

Beskrivelse

Der er bred opbakning til
kulturstøtten blandt danskerne:
20 procent ønsker højere offentlig
støtte end i dag.
47 procent ønsker samme støtte.
19 procent ønsker lavere støtte.
9 procent ønsker den
offentlige støtte afskaffet.
Men der er også stor forskel på
danskernes kulturforbrug:
85 procent har set en dansk film
i tv inden for det seneste år, mens
kun 5 procent har set en ballet.
48 procent med en universitetsuddannelse
har været i teatret inden
for det sidste år mod 22 procent
med en håndværksuddannelse.
31 procent med universitetsuddannelse
har været til klassisk
koncert, det har kun 3 procent af
danskerne uden uddannelse.
Kilde: Megafon har spurgt
1.026 danskere for TV 2 og Politiken.

Siden midten af 1970’erne har lektor Peter Duelund fra Københavns Universitet forsket i kulturpolitik, og han var forskningsleder for et 17-binds værk om ’Kulturens politik’, som udkom i 1990’erne. »De højtuddannede og de nye mellemlag er ikke længere enten til pop eller klassisk, men til begge dele. Alligevel er der stadig kolossale sociale forskelle, for de lavtuddannede bruger sjældent de klassiske kulturaktiviteter«, siger Peter Duelund. Det er dog ikke ensbetydende med, at målet om at udbrede kulturen har været helt forgæves, understreger forskerne. Dels har mange flere fået en længerevarende uddannelse de seneste 50 år, og dermed er gruppen af storforbrugere af kultur vokset, dels er det lykkedes for de nordiske lande at få en væsentlig bredere del af befolkningen til for eksempel at benytte biblioteker. For eksempel har 64 procent af danskerne lånt bøger, musik eller film på biblioteket inden for det seneste år, mens det typisk er langt under halvdelen af befolkningen, der går på biblioteket i europæiske lande uden for Skandinavien. Peter Duelund frygter, at de sociale forskelle bliver større i fremtiden. Som flere andre eksperter peger han på, at danske politikere i løbet af de seneste ti år er gået fra at fokusere på lighed til at se kultur som en motor for turisme og økonomisk vækst i byerne. Man forsøger med gode kulturtilbud at tiltrække veluddannede og købestærke turister og skatteborgere. »Man er på vej væk fra overordnede mål om lige muligheder for borgerne og fokuserer i stedet på, om kunsten kan betale sig. Det kan du for eksempel se på resultatkontrakterne for kulturinstitutioner, som nu fokuserer på turisme og på at tiltrække sponsorater fra erhvervslivet«, siger Peter Duelund.

Emne

Kulturpolitik, Kulturstøtte, Kulturvaner, befolkningens kulturtattityder