Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk

Beskrivelse

Dansk grammatik skelner i forbindelse med 3. persons-pronominer der fungerer som bestemmere i nominalhypotagmer, mellem refleksiv og ikke-refleksiv anvendelse. Hvis pronominet er koreferen­tielt med sætningens subjekt (refleksivt), anvendes i standarddansk en form af det possessive pro­nomen sin. Hvis pronominet ikke anvendes refleksivt, benyttes derimod en genitivform af et per­sonligt pronomen (hans/hendes/dens/dets/ens):

"politimanden stopper sin bil" (refleksivt) vs. "politimanden stopper hans bil" (non-refleksivt)

I flertal anvendes deres uanset set om det er refleksivt eller ej:

"pigerne reder deres hår"

Ovenstående beskrivelse dækker først og fremmest den præskriptivt givne norm. I talesproget er der både i forbindelse med entals- og flertalssubjekter stor variation i forbindelse med refleksivt anvendte pronominer, og selvom pronominet sin findes i alle de traditionelle dialekter, anvendes det ingen steder præcis på samme måde som beskrevet ovenfor; specielt i det jyske dialektområde har sin en væsentligt mere begrænset anvendelse. Der er tale om et område inden for grammatikken som er stærkt relevant i sprogpolitisk og di­daktisk sammenhæng idet sprogbrugen i forbindelse med refleksivt anvendte pronominer traditio­nelt tillægges stor vægt i danskundervisningen. Jeg har i min undersøgelse søgt at afdække hvordan formerne anvendes i tale­sproget, hvilket ikke har været undersøgt i et kvantitativt perspektiv før. Undersøgelsen bygger på optagelser med 171 forskellige informanter fra 1970'erne og 80'erne samt fra de seneste par år (en stor del af informanterne er optaget to gange). Informanterne er inddelt i flere alderskohorter og kommer fra København, Næstved, Odder og Vinderup. Resultaterne viser at anvendelsen af refleksive pronominer er påvirket af såvel lingvistiske faktorer (hvilken type subjekt pronominet korefererer med, og hvordan det er placeret i forhold til subjektet) som af talerens geo­grafiske og sociale baggrund. Endvidere synes der at være en aldersbetinget forskel i anvendelsen. Undersøgelsen indgår i Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforan­dringsstudiers forskningsprojekt om det danske sprogs udvikling i det 20. århundrede.