Beskrivelse
Gennem det 20. århundrede har man i folkloristikken talt om en undergenre af sagnet med termer som ætiologiske sagn, ophavssagn og ætionsfabulat. Forestillingen er typisk at disse sagn opstår som naive, ”forkerte” årsagsforklaringer på forskellige tings ophav, herunder hyppigt stednavne. Jeg vil derimod med udgangspunkt i moderne folkloristisk teori argumentere for at det ætiologiske sagn som model er unøjagtig når man vil forstå fænomenet hvor sagnfortællere forklarer stednavnes ophav. Læser man sagnene i deres overleverede kontekst, eksempelvis de umiddelbare fortælleomstændigheder, fortællerens repertoire og sociale og politiske virkelighed, ser man et anderledes varieret billede at de navneforklarende elementers form og funktion i sagnet. Jeg vil undervejs præsentere og anvende metoder til at rekontekstualisere og analysere sagn fra Evald Tang Kristensens sønderjyske informanter fra slutningen af det 19. til begyndelsen af det 20. århundrede.Oplægget er en præsentation af de første resultater fra mit ph.d.-projekt ved Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.
| Periode | 11 dec. 2015 |
|---|---|
| Begivenhedstitel | Afdeling for Navneforsknings fredagsseminar |
| Begivenhedstype | Seminar |
| Placering | København, DanmarkVis på kort |