Beskrivelse
"Højen hedder den dag i dag Tavlsbjerg, for manden, som boede på den gård, hed Tavl".Sådan lyder et stednavneforklarende element i et sagn fortalt af farversvend Christian C. Haugaard (1836–1920) til folkemindesamleren Evald Tang Kristensen (1843–1929) i Aabenraa i 1894.
Gennem tiden har både navneforskere og folklorister bemærket disse stednavneforklarende elementer og har forsøgt at teoretisere fænomenet. Man har antaget at folk har et behov for at forstå og forklare oprindelsen til fænomener de ikke umiddelbart forstår, og derfor har man i mange år talt om ætiologiske sagn, også kaldet forklaringssagn, ligesom sprogforskerne gerne har benyttet termen folkeetymologi.
Men min forskning viser at man har taget fejl. Sagn fortælles først og fremmest fordi disse relativt kortfattede, troværdige narrativer skaber betydning for sagnfortæller og tilhørere inden for deres egne sociale, politiske og økonomiske udsyn. Når fortælleren i sit sagn peger på et stednavn og forklarer dets oprindelse, opstår der blandt andet en troværdighedsskabende effekt der kan forklares inden for den aristoteliske paralogisme (fejlslutning) at årsag og konsekvens kan omvendes.
| Periode | 27 sep. 2018 |
|---|---|
| Begivenhedstitel | Møde i Selskab for Nordisk Filologi |
| Begivenhedstype | Seminar |
| Placering | København, DanmarkVis på kort |