TY - BOOK
T1 - Mennesket i tiden
T2 - Menneskeskildrerne i dansk grafik i 1950ernes anden halvdel
AU - Kaaring, Liza Burmeister
PY - 2015
Y1 - 2015
N2 - I perioden 1956
-
59 satte seks danske grafikere menneskets situation og mennesket i kunsten til
debat med tre udstillinger og blev hermed for en tid centrale figurer på den københavnske
kunstscene.
Udstillingerne havde alle titlen
Mennesket
, og kunstnerne, som kaldes for menneskeskildrerne, var
Palle Nielsen, Svend Wiig Hansen, Dan Sterup
-
Hansen, Erling Frederiksen,
Reidar Magnus og
Henry Heerup.
Udstillingerne og receptionen af dem er centrum for afhandlingens undersøgelser og diskussioner af
den realistiske strømning med mennesket i fokus, der udfoldede sig i 1950ernes danske grafik. Med
udgangspunkt i analyser af receptionen identificerer og diskuterer afhandlingen en række centrale
tem
aer i tidens kunstdebatter, som for eksempel kunstens forhold til virkeligheden, til ”tiden” og til
”sandheden” samt om kunstens forhold til mennesket
som indhold frem for som form.
Som baggrund for disse diskussioner opridses relevante debatter fra samtid
en om den modernistiske
kunst og om realisme.
Sammen med tidens fokus på mennesket, eksistentialismen og humanismen udgør diskussionerne
om modernisme og realisme en vigtig ramme for at forstå, hvordan menneskeskildrerne blev
modtaget og opfattet i samtiden.
Ved at vise hvordan menneskeskildrerne markerede en vigtig strømning på 1950ernes kunstscene,
bidrager afhandlingen til en nuancering af fortællingen om periodens kunst, der hidtil har været
do
mineret af de abstrakte udtryk.
Således giver
Mennesket
-
udstillingerne os et nyt grundlag for at forstå den realistiske position i
1950ernes kunst. Ikke som en undtagelse, men som en central position der udtrykte tiden.
AB - I perioden 1956
-
59 satte seks danske grafikere menneskets situation og mennesket i kunsten til
debat med tre udstillinger og blev hermed for en tid centrale figurer på den københavnske
kunstscene.
Udstillingerne havde alle titlen
Mennesket
, og kunstnerne, som kaldes for menneskeskildrerne, var
Palle Nielsen, Svend Wiig Hansen, Dan Sterup
-
Hansen, Erling Frederiksen,
Reidar Magnus og
Henry Heerup.
Udstillingerne og receptionen af dem er centrum for afhandlingens undersøgelser og diskussioner af
den realistiske strømning med mennesket i fokus, der udfoldede sig i 1950ernes danske grafik. Med
udgangspunkt i analyser af receptionen identificerer og diskuterer afhandlingen en række centrale
tem
aer i tidens kunstdebatter, som for eksempel kunstens forhold til virkeligheden, til ”tiden” og til
”sandheden” samt om kunstens forhold til mennesket
som indhold frem for som form.
Som baggrund for disse diskussioner opridses relevante debatter fra samtid
en om den modernistiske
kunst og om realisme.
Sammen med tidens fokus på mennesket, eksistentialismen og humanismen udgør diskussionerne
om modernisme og realisme en vigtig ramme for at forstå, hvordan menneskeskildrerne blev
modtaget og opfattet i samtiden.
Ved at vise hvordan menneskeskildrerne markerede en vigtig strømning på 1950ernes kunstscene,
bidrager afhandlingen til en nuancering af fortællingen om periodens kunst, der hidtil har været
do
mineret af de abstrakte udtryk.
Således giver
Mennesket
-
udstillingerne os et nyt grundlag for at forstå den realistiske position i
1950ernes kunst. Ikke som en undtagelse, men som en central position der udtrykte tiden.
M3 - Ph.d.-afhandling
BT - Mennesket i tiden
PB - Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
ER -