Klassifikation og indeksering af skønlitteratur: Et teoretisk og historisk perspektiv

Rune Eriksson

Klassifikation og indeksering af skønlitteratur: Et teoretisk og historisk perspektiv

Translated title of the contribution: The classification and indexing of fiction: A theoretical and historical perspective

Rune Eriksson

Department of Communication

2400 Downloads (Pure)

Abstract

The subject of this thesis is the classification and indexing of fiction, observed from a theoretical and historical point of view. Well-established classification systems like the DDC, the UDC and the Danish DK are discussed, but the main subject is the special systems for fiction developed in opposition to traditional systems, and the purpose is to study and analyze how these alternative systems have developed since the late 19^th century and up until now. In this context numerous theorists are analyzed, including Baker, Walker, Pejtersen, Beghtol, Nielsen and Saarti. An early significant event is an extensive classification of fiction carried out by the Free Library of Philadelphia in the very beginning of the 20^th century. This work becomes a national issue in the USA when the classification is discussed for a few years at the ALA's annual congress, but it ends up being dismissed. The thesis argues that this decision stopped the development of classification for fiction for decades, and quite possibly it is one of the reasons why bibliographic systems, even in the 1980's, did not reflect the topics or themes of fiction. But eighty years later the ALA changed its mind and from 1990 fiction is indexed in USA, Denmark, and soon many other countries. At the same time it is possible to observe a kind of theoretical breakthrough, when many more scholars are suddenly concerned with the issue, and in relation to those two significant periods in the historical development two more general issues are considered. Concerning the USA of the early 20^th century the question is, if there is a connection between the DDC, the alternative systems, the final defeat at the ALA congress of 1906, and the so-called Great Fiction Question, which in the USA and the UK is discussed for decades around the turn of the century. And concerning the sudden developent around 1990 the question is, why is it exactly at this moment in time that there can be observed a both practical and theoretical breakthrough in relation to the bibliographical description of fiction.

The approach to the bibliographical systems is basically defined in two ways. Firstly, traditional bibliographical terms like descriptive data and subject representation data are dismissed, because they tend to be inaccurate and confusing when applied to an art form like fiction. Instead terms like content data and external data are proposed. It is argued that in order to be able to discuss bibliographical issues properly it is necessary to develop new concepts that really fit the type of documents that are going to be reflected.

Secondly, a particular model is applied on each and every system all through the thesis. This model is developed by the Danish professor of literature, Jørgen Dines Johansen, and was originally meant for text analysis. The main point is that the alternative systems slowly are getting better in representing what in this thesis is called content data. Another point is, that obviously it is still possible to improve those systems, and also that class marks as well as subject headings are not very suitable devices for reflecting some of the most important features of fiction: I.e., that normally fiction does not deal with a particular subject matter, but stages a world with a lot of topics; that an essential part of fiction is the narrative; and, finally, that in general subjects are not treated as isolated units, but as something fictitious characters relate to and respond to, intellectually and emotionally. That explains why a proper description in prose is often the best choice and thus it is a major problem that a lot of bibliographic systems do not include that particular feature. The thesis concludes with a discussion of how bibliographical descriptions may best be developed in the future.

Translated title of the contribution	The classification and indexing of fiction: A theoretical and historical perspective
Original language	Danish

Place of Publication	Danmarks Biblioteksskole
Publisher	[Danmarks Biblioteksskole]
Volume	1
Edition	1
Number of pages	288
ISBN (Print)	978-87-7415-316-0
ISBN (Electronic)	978-87-7415-316-0
Publication status	Published - 2010

Keywords

classification, indexing, fiction,

Access to Document

Eriksson phd 2010Final published version, 1.24 MB

Cite this

@phdthesis{1857cd424a4d4ed48d13a032a7cc48a9,

title = "Klassifikation og indeksering af sk{\o}nlitteratur: Et teoretisk og historisk perspektiv",

abstract = " Denne afhandling besk{\ae}ftiger sig med klassifikation og indeksering af sk{\o}nlitteratur set fra et teoretisk og historisk perspektiv. Etablerede klassifikationssystemer som DDC, UDC og det danske DK diskuteres, men v{\ae}gten ligger p{\aa} de specialsystemer til sk{\o}nlitteratur (som regel kun sk{\o}nlitter{\ae}r epik), der er skabt i opposition til de universelle systemer, og hovedform{\aa}let er at unders{\o}ge, hvordan de alternative systemer og t{\ae}nkningen omkring dem har udviklet sig fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. I den forbindelse bliver der fokuseret p{\aa} en lang r{\ae}kke teoretikere, bl.a. Baker, Walker, Pejtersen, Beghtol, Nielsen og Saarti. Et tidligt kernepunkt er en klassifikation af fiktion foretaget i Philadelphia kort efter {\aa}r 1900, som giver anledning til en flere {\aa}r lang debat i de amerikanske folkebibliotekers organisation, ALA, men som ender med at blive afvist. Afhandlingen argumenterer for, at denne beslutning s{\ae}tter udviklingen af bibliografiske systemer til fiktion i st{\aa}, og at det formentlig er en af {\aa}rsagerne til, at de bibliografiske systemer indtil slutningen af det 20. {\aa}rhundrede slet ikke reflekterer, hvad sk{\o}nlitteratur handler om. Men efter firs {\aa}r {\ae}ndrer ALA mening, og fra 1990 bliver sk{\o}nlitteratur emneindekseret i USA, Danmark og kort efter ogs{\aa} i mange andre lande. Samtidig kan der observeres et teoretisk gennembrud, hvor langt flere forskere end f{\o}r interesserer sig for problematikken, og i forbindelse med disse to knudepunkter i den historiske udvikling diskuteres nogle bredere problemstillinger. I forhold til folkebibliotekernes barndom er sp{\o}rgsm{\aa}let, om der er en sammenh{\ae}ng mellem DDC, de alternative systemer, disse systemers nederlag i ALA og den flere {\aa}rtier lange debat om fiktion, som i USA og Storbritannien kaldes the Great Fiction Question. Og i forhold til perioden omkring 1990 er sp{\o}rgsm{\aa}let, hvorfor der p{\aa} netop dette tidspunkt kan konstateres et b{\aa}de praktisk og teoretisk gennembrud i forhold til bibliografisk beskrivelse af fiktion. Tilgangen til de bibliografiske systemer er grundl{\ae}ggende determineret af to greb. Det ene er, at den traditionelle terminologi omkring bibliografiske data som enten deskriptive data eller emnedata afvises som v{\ae}rende upr{\ae}cis og forvirrende i forhold til en kunstart som sk{\o}nlitteratur. I stedet etableres nogle nye begreber, hvor der p{\aa} det mest overordnede niveau skelnes mellem ydre data og indholdsdata. Det er afhandlingens p{\aa}stand, at for at kunne tale klart om bibliografiske problemstillinger er det n{\o}dvendigt at etablere nogle nye begreber, der stemmer bedre overens med de dokumenter, der skal reflekteres. Det andet greb er helt centralt og appliceres p{\aa} samtlige systemer afhandlingen igennem. Denne tilgang er dom{\ae}nespecifik og er en let modificeret udgave af en litteraturvidenskabelig model udformet af J{\o}rgen Dines Johansen. Hovedpointen er, at de alternative systemer langsomt arbejder sig frem mod det, der i afhandlingen kaldes indholdsdata, og som b{\aa}de kan handle om form og indhold, men som definitivt adskiller sig fra ydre data. Pointen er ogs{\aa}, at der fortsat er rig mulighed for forbedringer, og endvidere at s{\aa}vel klassem{\ae}rker som indekseringstermer er meget ringe redskaber til at reflektere nogle af de helt centrale karakteristika ved fiktion: At den iscenes{\ae}tter en verden med et v{\ae}ld af emner; at den indeholder en handling; og at emner praktisk talt aldrig behandles som isolerede st{\o}rrelser, men som noget figurerne relaterer til og reagerer p{\aa}, intellektuelt og emotionelt. Af disse {\aa}rsager er en fyldig note ofte en mere velvalgt repr{\ae}sentationsform end klassem{\ae}rker og emneord. Afsluttende perspektiveres afhandlingen med overvejelser over, hvor den bibliografiske beskrivelse b{\o}r bev{\ae}ge sig hen i fremtiden.",

keywords = "klassifikation, indeksering, sk{\o}nlitteratur, romaner, classification, indexing, fiction,",

author = "Rune Eriksson",

year = "2010",

language = "Dansk",

isbn = "978-87-7415-316-0",

volume = "1",

publisher = "[Danmarks Biblioteksskole]",

edition = "1",

}

TY - BOOK

T1 - Klassifikation og indeksering af skønlitteratur

T2 - Et teoretisk og historisk perspektiv

AU - Eriksson, Rune

PY - 2010

Y1 - 2010

N2 - Denne afhandling beskæftiger sig med klassifikation og indeksering af skønlitteratur set fra et teoretisk og historisk perspektiv. Etablerede klassifikationssystemer som DDC, UDC og det danske DK diskuteres, men vægten ligger på de specialsystemer til skønlitteratur (som regel kun skønlitterær epik), der er skabt i opposition til de universelle systemer, og hovedformålet er at undersøge, hvordan de alternative systemer og tænkningen omkring dem har udviklet sig fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. I den forbindelse bliver der fokuseret på en lang række teoretikere, bl.a. Baker, Walker, Pejtersen, Beghtol, Nielsen og Saarti. Et tidligt kernepunkt er en klassifikation af fiktion foretaget i Philadelphia kort efter år 1900, som giver anledning til en flere år lang debat i de amerikanske folkebibliotekers organisation, ALA, men som ender med at blive afvist. Afhandlingen argumenterer for, at denne beslutning sætter udviklingen af bibliografiske systemer til fiktion i stå, og at det formentlig er en af årsagerne til, at de bibliografiske systemer indtil slutningen af det 20. århundrede slet ikke reflekterer, hvad skønlitteratur handler om. Men efter firs år ændrer ALA mening, og fra 1990 bliver skønlitteratur emneindekseret i USA, Danmark og kort efter også i mange andre lande. Samtidig kan der observeres et teoretisk gennembrud, hvor langt flere forskere end før interesserer sig for problematikken, og i forbindelse med disse to knudepunkter i den historiske udvikling diskuteres nogle bredere problemstillinger. I forhold til folkebibliotekernes barndom er spørgsmålet, om der er en sammenhæng mellem DDC, de alternative systemer, disse systemers nederlag i ALA og den flere årtier lange debat om fiktion, som i USA og Storbritannien kaldes the Great Fiction Question. Og i forhold til perioden omkring 1990 er spørgsmålet, hvorfor der på netop dette tidspunkt kan konstateres et både praktisk og teoretisk gennembrud i forhold til bibliografisk beskrivelse af fiktion. Tilgangen til de bibliografiske systemer er grundlæggende determineret af to greb. Det ene er, at den traditionelle terminologi omkring bibliografiske data som enten deskriptive data eller emnedata afvises som værende upræcis og forvirrende i forhold til en kunstart som skønlitteratur. I stedet etableres nogle nye begreber, hvor der på det mest overordnede niveau skelnes mellem ydre data og indholdsdata. Det er afhandlingens påstand, at for at kunne tale klart om bibliografiske problemstillinger er det nødvendigt at etablere nogle nye begreber, der stemmer bedre overens med de dokumenter, der skal reflekteres. Det andet greb er helt centralt og appliceres på samtlige systemer afhandlingen igennem. Denne tilgang er domænespecifik og er en let modificeret udgave af en litteraturvidenskabelig model udformet af Jørgen Dines Johansen. Hovedpointen er, at de alternative systemer langsomt arbejder sig frem mod det, der i afhandlingen kaldes indholdsdata, og som både kan handle om form og indhold, men som definitivt adskiller sig fra ydre data. Pointen er også, at der fortsat er rig mulighed for forbedringer, og endvidere at såvel klassemærker som indekseringstermer er meget ringe redskaber til at reflektere nogle af de helt centrale karakteristika ved fiktion: At den iscenesætter en verden med et væld af emner; at den indeholder en handling; og at emner praktisk talt aldrig behandles som isolerede størrelser, men som noget figurerne relaterer til og reagerer på, intellektuelt og emotionelt. Af disse årsager er en fyldig note ofte en mere velvalgt repræsentationsform end klassemærker og emneord. Afsluttende perspektiveres afhandlingen med overvejelser over, hvor den bibliografiske beskrivelse bør bevæge sig hen i fremtiden.

AB - Denne afhandling beskæftiger sig med klassifikation og indeksering af skønlitteratur set fra et teoretisk og historisk perspektiv. Etablerede klassifikationssystemer som DDC, UDC og det danske DK diskuteres, men vægten ligger på de specialsystemer til skønlitteratur (som regel kun skønlitterær epik), der er skabt i opposition til de universelle systemer, og hovedformålet er at undersøge, hvordan de alternative systemer og tænkningen omkring dem har udviklet sig fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. I den forbindelse bliver der fokuseret på en lang række teoretikere, bl.a. Baker, Walker, Pejtersen, Beghtol, Nielsen og Saarti. Et tidligt kernepunkt er en klassifikation af fiktion foretaget i Philadelphia kort efter år 1900, som giver anledning til en flere år lang debat i de amerikanske folkebibliotekers organisation, ALA, men som ender med at blive afvist. Afhandlingen argumenterer for, at denne beslutning sætter udviklingen af bibliografiske systemer til fiktion i stå, og at det formentlig er en af årsagerne til, at de bibliografiske systemer indtil slutningen af det 20. århundrede slet ikke reflekterer, hvad skønlitteratur handler om. Men efter firs år ændrer ALA mening, og fra 1990 bliver skønlitteratur emneindekseret i USA, Danmark og kort efter også i mange andre lande. Samtidig kan der observeres et teoretisk gennembrud, hvor langt flere forskere end før interesserer sig for problematikken, og i forbindelse med disse to knudepunkter i den historiske udvikling diskuteres nogle bredere problemstillinger. I forhold til folkebibliotekernes barndom er spørgsmålet, om der er en sammenhæng mellem DDC, de alternative systemer, disse systemers nederlag i ALA og den flere årtier lange debat om fiktion, som i USA og Storbritannien kaldes the Great Fiction Question. Og i forhold til perioden omkring 1990 er spørgsmålet, hvorfor der på netop dette tidspunkt kan konstateres et både praktisk og teoretisk gennembrud i forhold til bibliografisk beskrivelse af fiktion. Tilgangen til de bibliografiske systemer er grundlæggende determineret af to greb. Det ene er, at den traditionelle terminologi omkring bibliografiske data som enten deskriptive data eller emnedata afvises som værende upræcis og forvirrende i forhold til en kunstart som skønlitteratur. I stedet etableres nogle nye begreber, hvor der på det mest overordnede niveau skelnes mellem ydre data og indholdsdata. Det er afhandlingens påstand, at for at kunne tale klart om bibliografiske problemstillinger er det nødvendigt at etablere nogle nye begreber, der stemmer bedre overens med de dokumenter, der skal reflekteres. Det andet greb er helt centralt og appliceres på samtlige systemer afhandlingen igennem. Denne tilgang er domænespecifik og er en let modificeret udgave af en litteraturvidenskabelig model udformet af Jørgen Dines Johansen. Hovedpointen er, at de alternative systemer langsomt arbejder sig frem mod det, der i afhandlingen kaldes indholdsdata, og som både kan handle om form og indhold, men som definitivt adskiller sig fra ydre data. Pointen er også, at der fortsat er rig mulighed for forbedringer, og endvidere at såvel klassemærker som indekseringstermer er meget ringe redskaber til at reflektere nogle af de helt centrale karakteristika ved fiktion: At den iscenesætter en verden med et væld af emner; at den indeholder en handling; og at emner praktisk talt aldrig behandles som isolerede størrelser, men som noget figurerne relaterer til og reagerer på, intellektuelt og emotionelt. Af disse årsager er en fyldig note ofte en mere velvalgt repræsentationsform end klassemærker og emneord. Afsluttende perspektiveres afhandlingen med overvejelser over, hvor den bibliografiske beskrivelse bør bevæge sig hen i fremtiden.

KW - klassifikation, indeksering, skønlitteratur, romaner

KW - classification, indexing, fiction,

M3 - Ph.d.-afhandling

SN - 978-87-7415-316-0

VL - 1

BT - Klassifikation og indeksering af skønlitteratur

PB - [Danmarks Biblioteksskole]

CY - Danmarks Biblioteksskole

ER -

Klassifikation og indeksering af skønlitteratur: Et teoretisk og historisk perspektiv

Abstract

Keywords

Access to Document

Fingerprint

Cite this