Forskelle og ligheder i oplevelsen af arbejdsmiljøet i ældreplejen i ni kommuner fra 2005-2008

TY - RPRT

T1 - Forskelle og ligheder i oplevelsen af arbejdsmiljøet i ældreplejen i ni kommuner fra 2005-2008

AU - Clausen , Thomas

AU - Bern, Stine Hvid

AU - Carnelro, Isabella Gomes

AU - Sejbæk, Camilla Sandal

AU - Borg, Vilhelm

AU - Aust, Birgit

PY - 2012/1

Y1 - 2012/1

N2 - Formålet med nærværende rapport er at undersøge, hvordan arbejdsmiljø, helbred og trivsel udviklede sig blandt medarbejderne i ældreplejen i de ni kommuner, som deltog i de tre runder af spørgeskemaundersøgelsen Arbejde i ældreplejen, der blev gennemført i 2005, 2006 og 2008. I rapporten har vi sammenlignet udviklingen i arbejdsmiljø, helbred og trivsel blandt medarbejderne i de ni kommuner ved at se på udviklingen inden for følgende 10 områder: · Fysisk arbejdsmiljø · Smerter i bevægeapparatet · Krav i arbejdet · Ressourcer i arbejdet · Positive tilstande i arbejdet · Helbred og velbefindende · Plejekvalitet · Oplevelser af krænkende adfærd · Sygefravær · Forventninger om arbejdsophør. Undersøgelsen viser, at der inden for nogle af de analyserede områder af arbejdsmiljøet findes en relativt begrænset spredning mellem de ni kommuner, der har deltaget i de tre runder i undersøgelsen 'Arbejde i ældreplejen', mens der findes en mere markant spredning mellem kommunerne inden for andre af de analyserede områder. Inden for områderne fysisk arbejdsmiljø, langvarige smerter, krænkende adfærd, sygefravær og forventninger om arbejdsophør blev der således fundet relativt store forskelle mellem de ni kommuner, der deltog i undersøgelsen. Omvendt fandt vi inden for områderne krav i arbejdet, ressourcer i arbejdet, positive tilstande, helbred og velbefindende samt plejekvalitet relativt ensartede vurderinger af arbejdsmiljø, helbred og trivsel på tværs af de ni kommuner. Hvad angår de mere konkrete mønstre i udviklingen viser resultaterne, at forskellen i medarbejdernes vurdering af arbejdsmiljø, helbred og trivsel i de forskellige kommuner er blevet reduceret på mange af de målte områder fra 2005 til 2008. I forlængelse heraf undersøgte vi, om nogle kommuner havde en tendens til at udvikle sig i en positiv retning på alle de undersøgte områder af arbejdsmiljø, helbred og trivsel, mens andre kommuner udviste et mere negativt orienteret udviklingsmønster. Resultaterne viste at én kommune havde gennemgået en overvejende positiv udvikling, mens én anden kommune havde gennemgået en overvejende negativ udvikling. De øvrige syv kommuner oplevede på samme tid forbedringer og forværringer inden for de undersøgte områder af arbejdsmiljø, helbred og trivsel. Dette resultat tyder således på, at der ikke finder en polarisering sted mellem kommunerne med hensyn til udviklingen i arbejdsmiljø, helbred og trivsel, men at enkelte kommuner snarere lader til at have nogle styrker og svagheder på disse områder, samt at nogle kommuner har en mere fordelagtig udvikling end andre. Resultaterne fra undersøgelsen viste herudover, at mange af de undersøgte områder af arbejdsmiljø, helbred og trivsel hang sammen. Dette betyder, at områderne påvirker hinanden på en sådan måde, at forbedringer inden for eksempelvis psykosociale krav og ressourcer vil føre til en forbedring i medarbejdernes vurdering af deres helbred og velbefindende. I analyserne blev der især fundet stærke sammenhænge mellem områderne psykosociale krav, psykosociale ressourcer, positive tilstande i arbejdet, plejekvalitet samt helbred og velbefindende. Eksistensen af disse sammenhænge indebærer, at forbedringer på et af disse områder ofte vil føre til forbedringer på andre områder. Herudover hænger flere af de nævnte områder også sammen med risikoen for sygefravær samt medarbejdernes vurdering af, om de vil være på deres arbejdsplads om fem år. En indsats for at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø, plejekvalitet, positive tilstande i arbejdet samt helbred og trivsel kan således bidrage til at løse nogle af de rekrutteringsproblemer, som konfronterer ældreområdet, ved at nedbringe sygefravær og forbedre fastholdelse af allerede ansatte medarbejdere. I forlængelse heraf blev det undersøgt, om arbejdsmiljø, helbred og trivsel havde udviklet sig på forskellige måder, når man sammenlignede kommuner, der var blevet lagt sammen med andre kommuner i forbindelse med Kommunalreformen i 2007 og kommuner, der var gået uforandrede igennem kommunesammenlægningsprocessen. Med undtagelse af medarbejdernes forventninger om arbejdsophør viste resultaterne, at kommunesammenlægningerne i 2007 ikke umiddelbart lader til at have haft den store betydning for arbejdsmiljø, helbred og trivsel blandt medarbejderne i de undersøgte kommuner. Denne konklusion baserer sig på, at udviklingen i de kommuner, der var blevet lagt sammen med andre kommuner, på den ene side ikke adskilte sig markant fra udviklingen i de kommuner, der ikke var blevet lagt sammen med andre kommuner, ligesom resultaterne på den anden side viste meget forskelligartede udviklingsmønstre for de sammenlagte kommuner. Disse resultater tyder således på, at kommunesammenlægningen ikke har haft en kraftig og entydig positiv eller negativ betydning for arbejdsmiljø, helbred og trivsel blandt medarbejderne i de berørte kommuner. Sammenfattende kan det således siges, at der indenfor nogle områder – fysisk arbejdsmiljø, langvarige smerter, krænkende adfærd, sygefravær og forventninger om arbejdsophør – kan spores store kommunale forskelle i medarbejdernes oplevelse af arbejdsmiljø, helbred og trivsel. På andre områder af mere psykosocial karakter – krav i arbejdet, ressourcer i arbejdet, positive tilstande, helbred og velbefindende samt plejekvalitet – viser resultaterne endvidere, at lighederne er større end forskellene. Resultaterne tyder således på, at medarbejdernes oplevelse af deres psykosociale arbejdsmiljø samt helbred og velbefindende primært influeres af faktorer, der knytter sig til selve arbejdet i ældreplejen, mens de øvrige områder i højere grad lader til at knytte sig til den kommunale organisering af ældreområdet. Det er således især inden for disse sidstnævnte områder – fysisk arbejdsmiljø, langvarige smerter, krænkende adfærd, sygefravær og forventninger om arbejdsophør – der primært kan forventes at finde læring sted mellem kommunerne – en læring, der tager sit afsæt i at de kommuner, som oplever problemer inden for et eller flere at de førnævnte områder, søger inspiration til løsninger blandt de kommuner, der har en lav forekomst inden for de relevante områder. Endelig viste analyserne, at mange af de undersøgte områder af arbejdsmiljø, helbred og trivsel hænger sammen. Der blev især fundet stærke sammenhænge mellem områderne psykosociale krav, psykosociale ressourcer, positive tilstande i arbejdet, plejekvalitet samt helbred og velbefindende. Disse sammenhænge indebærer, at forbedringer på et af disse områder ofte vil føre til forbedringer på de andre områder, som igen vil have betydning for flere andre af de nævnte områder. At igangsætte sådanne positive udviklingsmønstre kan bidrage til at løse nogle af ældreplejens rekrutteringsproblemer. Resultaterne for de ni kommuner er i denne rapport blevet beregnet som et gennemsnit af de enkelte kommuners resultater inden for hvert af de analyserede områder af arbejdsmiljø, helbred og trivsel. I de to andre rapporter, der er offentliggjort med resultater fra alle tre runder af 'Arbejde i ældreplejen' (Sejbæk et al., 2010; Bern et al., 2012), præsenteres resultaterne som et gennemsnit af individernes besvarelser. Forskellene i de metoder, vi har valgt til at beregne gennemsnittene indebærer således også, at resultaterne for denne rapport og de førnævnte ikke er direkte sammenlignelige.

AB - Formålet med nærværende rapport er at undersøge, hvordan arbejdsmiljø, helbred og trivsel udviklede sig blandt medarbejderne i ældreplejen i de ni kommuner, som deltog i de tre runder af spørgeskemaundersøgelsen Arbejde i ældreplejen, der blev gennemført i 2005, 2006 og 2008. I rapporten har vi sammenlignet udviklingen i arbejdsmiljø, helbred og trivsel blandt medarbejderne i de ni kommuner ved at se på udviklingen inden for følgende 10 områder: · Fysisk arbejdsmiljø · Smerter i bevægeapparatet · Krav i arbejdet · Ressourcer i arbejdet · Positive tilstande i arbejdet · Helbred og velbefindende · Plejekvalitet · Oplevelser af krænkende adfærd · Sygefravær · Forventninger om arbejdsophør. Undersøgelsen viser, at der inden for nogle af de analyserede områder af arbejdsmiljøet findes en relativt begrænset spredning mellem de ni kommuner, der har deltaget i de tre runder i undersøgelsen 'Arbejde i ældreplejen', mens der findes en mere markant spredning mellem kommunerne inden for andre af de analyserede områder. Inden for områderne fysisk arbejdsmiljø, langvarige smerter, krænkende adfærd, sygefravær og forventninger om arbejdsophør blev der således fundet relativt store forskelle mellem de ni kommuner, der deltog i undersøgelsen. Omvendt fandt vi inden for områderne krav i arbejdet, ressourcer i arbejdet, positive tilstande, helbred og velbefindende samt plejekvalitet relativt ensartede vurderinger af arbejdsmiljø, helbred og trivsel på tværs af de ni kommuner. Hvad angår de mere konkrete mønstre i udviklingen viser resultaterne, at forskellen i medarbejdernes vurdering af arbejdsmiljø, helbred og trivsel i de forskellige kommuner er blevet reduceret på mange af de målte områder fra 2005 til 2008. I forlængelse heraf undersøgte vi, om nogle kommuner havde en tendens til at udvikle sig i en positiv retning på alle de undersøgte områder af arbejdsmiljø, helbred og trivsel, mens andre kommuner udviste et mere negativt orienteret udviklingsmønster. Resultaterne viste at én kommune havde gennemgået en overvejende positiv udvikling, mens én anden kommune havde gennemgået en overvejende negativ udvikling. De øvrige syv kommuner oplevede på samme tid forbedringer og forværringer inden for de undersøgte områder af arbejdsmiljø, helbred og trivsel. Dette resultat tyder således på, at der ikke finder en polarisering sted mellem kommunerne med hensyn til udviklingen i arbejdsmiljø, helbred og trivsel, men at enkelte kommuner snarere lader til at have nogle styrker og svagheder på disse områder, samt at nogle kommuner har en mere fordelagtig udvikling end andre. Resultaterne fra undersøgelsen viste herudover, at mange af de undersøgte områder af arbejdsmiljø, helbred og trivsel hang sammen. Dette betyder, at områderne påvirker hinanden på en sådan måde, at forbedringer inden for eksempelvis psykosociale krav og ressourcer vil føre til en forbedring i medarbejdernes vurdering af deres helbred og velbefindende. I analyserne blev der især fundet stærke sammenhænge mellem områderne psykosociale krav, psykosociale ressourcer, positive tilstande i arbejdet, plejekvalitet samt helbred og velbefindende. Eksistensen af disse sammenhænge indebærer, at forbedringer på et af disse områder ofte vil føre til forbedringer på andre områder. Herudover hænger flere af de nævnte områder også sammen med risikoen for sygefravær samt medarbejdernes vurdering af, om de vil være på deres arbejdsplads om fem år. En indsats for at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø, plejekvalitet, positive tilstande i arbejdet samt helbred og trivsel kan således bidrage til at løse nogle af de rekrutteringsproblemer, som konfronterer ældreområdet, ved at nedbringe sygefravær og forbedre fastholdelse af allerede ansatte medarbejdere. I forlængelse heraf blev det undersøgt, om arbejdsmiljø, helbred og trivsel havde udviklet sig på forskellige måder, når man sammenlignede kommuner, der var blevet lagt sammen med andre kommuner i forbindelse med Kommunalreformen i 2007 og kommuner, der var gået uforandrede igennem kommunesammenlægningsprocessen. Med undtagelse af medarbejdernes forventninger om arbejdsophør viste resultaterne, at kommunesammenlægningerne i 2007 ikke umiddelbart lader til at have haft den store betydning for arbejdsmiljø, helbred og trivsel blandt medarbejderne i de undersøgte kommuner. Denne konklusion baserer sig på, at udviklingen i de kommuner, der var blevet lagt sammen med andre kommuner, på den ene side ikke adskilte sig markant fra udviklingen i de kommuner, der ikke var blevet lagt sammen med andre kommuner, ligesom resultaterne på den anden side viste meget forskelligartede udviklingsmønstre for de sammenlagte kommuner. Disse resultater tyder således på, at kommunesammenlægningen ikke har haft en kraftig og entydig positiv eller negativ betydning for arbejdsmiljø, helbred og trivsel blandt medarbejderne i de berørte kommuner. Sammenfattende kan det således siges, at der indenfor nogle områder – fysisk arbejdsmiljø, langvarige smerter, krænkende adfærd, sygefravær og forventninger om arbejdsophør – kan spores store kommunale forskelle i medarbejdernes oplevelse af arbejdsmiljø, helbred og trivsel. På andre områder af mere psykosocial karakter – krav i arbejdet, ressourcer i arbejdet, positive tilstande, helbred og velbefindende samt plejekvalitet – viser resultaterne endvidere, at lighederne er større end forskellene. Resultaterne tyder således på, at medarbejdernes oplevelse af deres psykosociale arbejdsmiljø samt helbred og velbefindende primært influeres af faktorer, der knytter sig til selve arbejdet i ældreplejen, mens de øvrige områder i højere grad lader til at knytte sig til den kommunale organisering af ældreområdet. Det er således især inden for disse sidstnævnte områder – fysisk arbejdsmiljø, langvarige smerter, krænkende adfærd, sygefravær og forventninger om arbejdsophør – der primært kan forventes at finde læring sted mellem kommunerne – en læring, der tager sit afsæt i at de kommuner, som oplever problemer inden for et eller flere at de førnævnte områder, søger inspiration til løsninger blandt de kommuner, der har en lav forekomst inden for de relevante områder. Endelig viste analyserne, at mange af de undersøgte områder af arbejdsmiljø, helbred og trivsel hænger sammen. Der blev især fundet stærke sammenhænge mellem områderne psykosociale krav, psykosociale ressourcer, positive tilstande i arbejdet, plejekvalitet samt helbred og velbefindende. Disse sammenhænge indebærer, at forbedringer på et af disse områder ofte vil føre til forbedringer på de andre områder, som igen vil have betydning for flere andre af de nævnte områder. At igangsætte sådanne positive udviklingsmønstre kan bidrage til at løse nogle af ældreplejens rekrutteringsproblemer. Resultaterne for de ni kommuner er i denne rapport blevet beregnet som et gennemsnit af de enkelte kommuners resultater inden for hvert af de analyserede områder af arbejdsmiljø, helbred og trivsel. I de to andre rapporter, der er offentliggjort med resultater fra alle tre runder af 'Arbejde i ældreplejen' (Sejbæk et al., 2010; Bern et al., 2012), præsenteres resultaterne som et gennemsnit af individernes besvarelser. Forskellene i de metoder, vi har valgt til at beregne gennemsnittene indebærer således også, at resultaterne for denne rapport og de førnævnte ikke er direkte sammenlignelige.

M3 - Rapport

SN - 978-87-7904-236-0

BT - Forskelle og ligheder i oplevelsen af arbejdsmiljøet i ældreplejen i ni kommuner fra 2005-2008

PB - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

CY - København

ER -