Abstract
Med udgangspunkt i forskning om child well-being undersøger artiklen, hvilke implikationer det har for fænomenet børnefattigdom, når man anvender forskellige målingsinstrumenter til at afgrænse den del af børnepopulationen, som har en opvækst med utilstrækkelige materielle ressourcer. Analysen fokuserer på tre dimensioner: 1) Andelen af fattige (større) børn, 2) betydninger ved at være et fattigt barn og 3) årsager til, at børn lever i fattigdom. Med register- og survey-data fra Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995, der var 15 år i 2011, viser analysen, at andelen af fattige børn er 3-7 pct., og at andelen af fattige børn er øget gennem denne kohortes opvækst. Om sammenhænge mellem fattigdom og centrale områder af hverdagslivet indikerer analysen, at fattige 15-årige hyppigere er udsatte og ledes ud på et spor, der kan føre til marginalisering ikke kun aktuelt, men også på lang sigt. Artiklen peger på, at de anvendte instrumenter til at måle fattigdom gør en forskel, idet en survey-baseret metode, der direkte spørger til familiernes økonomiske råderum, forekommer at være mest sensitiv i forhold til at indfange forskelle i børns levevilkår i hverdagen.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Dansk Sociologi |
| Volume | 24 |
| Issue number | 1 |
| Pages (from-to) | 71 - 94 |
| Number of pages | 24 |
| ISSN | 0905-5908 |
| Publication status | Published - 2013 |
Keywords
- Faculty of Social Sciences