Et klimamål på EU-plan er afgørende for nye investeringer i energisektoren og en global klimaaftale i Paris næste år. Men to dage før at europæiske ledere torsdag og fredag samles i Bruxelles for at sætte punktum efter mange måneders forhandlinger, er der dyb splittelse om detaljerne. Mange lande vil ikke rykke sig på nationale kæpheste eller kræver, at andre betaler regningen. Lektor Jens Ladefoged Mortensen vurderer at forhandlingerne afspejler, at finanskrisen har reduceret antallet af fortalere for en ambitiøs klimapolitik. "Østeuropæerne har altid været skeptiske og vil have noget til gengæld, men pengepungen i Europa er ikke så stor mere. Samtidig topper energi østeuropæernes dagsorden; på grund af situationen med Rusland og Ukraine er de bekymrede for, om de også i fremtiden kan få billig energi." Mortensen fremhæver også, at flere østeuropæiske lande har nogle energiintensive sektorer, hvor energiomkostninger betyder meget. "Forsyningssikkerhed og konkurrenceevne er blevet stærke politiske prioriteter i Europa. USA og Kina har altid haft den prioritering."