Abstract
Wantzel's bevis for umuligheden af konstruktion af terningens fordobling og vinklens tredeling (1837) analyseres. Der argumenteres for at en af grundene til at artiklen ikke blev kendt i de følgende 100 år var at den slags umulighedsudsagn ikke var centrale i den matematikopfattelse, som stadig var fremherskende på Wantzel's tid, hvor problemløsning var mere central end begrebsafklaring.
Udgivelsesdato: 28/10, 2009
Udgivelsesdato: 28/10, 2009
Originalsprog | Engelsk |
---|---|
Tidsskrift | Historia Mathematica |
Vol/bind | 36 |
Sider (fra-til) | 374-394 |
ISSN | 0315-0860 |
Status | Udgivet - 2009 |