Abstract
Når vi nærmer os døden, vil de fleste af os blive tvunget til at overveje, hvad der er meningsfuldt i vores liv. Det gælder, hvad enten det er vores egen eller en nærtståendes død, som vi bliver konfronteret med. For manges vedkommende vil de svare, at det er kærlighedsrelationerne, der er betydningsbærende; forholdet til de nærmeste, familien og vennerne. Men for enkelte gælder det, at deres relationer har lidt overlast eller ikke er blevet udfoldet på tilstrækkelig vis. Når dette gør sig gældende, kan det virke lindrende at relatere til det, som personen opfatter som guddommeligt. Troen på Gud kan med andre ord fungerer som en støtte, når en person oplever en mangelfuldhed i sine nærmeste relationer, som det kan være tilfældet under svær sygdom. Artiklen vil belyse denne problemstilling ved en case om en kvindelig kræftpatient, der døde som troende men uden at have forliget sig med visse af sine nærmeste.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Psykologisk Set |
| Udgave nummer | 94 |
| Sider (fra-til) | 13-21 |
| Antal sider | 9 |
| ISSN | 0906-2483 |
| Status | Udgivet - 2014 |
Emneord
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
- Tro
- Coping
- palliation
- eksistentiel og åndelig omsorg