Species distributions and climate change:current patterns and future scenarios for biodiversity

Christian Hof

555 Downloads (Pure)

Abstract

Hvordan påvirkes biodiversiteten af klimaforandringerne? - At besvare dette

spørgsmål er en af de vigtigste opgaver for økologisk forskning i dag. Jorden er blevet

0,7 °C varmere over de sidste 100 år, og konsekvenserne for biologiske systemer er

allerede tydelige. For eksempel reagerer arter med forandringer i deres udbredelse,

hvilket forandrer de rumlige mønstre i artsrigdom. Globale temperaturer forventes at

stige med endnu 1,8 - 4 °C i løbet af dette århundrede; det er derfor sandsynligt at

klimaforandringer vil påvirke arter og økosystemer yderligere. Denne ph.d.-afhandling

sigter mod at bidrage til en bedre forståelse af klimaforandringernes indvirkning på

arters udbredelse og på rumlige mønstre i artsrigdom.

De nuværende klimaforandringer formodes at blive en de største fremtidige trusler

mod biodiversiteten, da man har ment at forandringen sker hurtigere end nogensinde

før. Dog viser nyere studier at klimaforandringerne under og efter Pleistocæn muligvis

er sket hurtigere end hidtil antaget. Da hurtige klimaforandringer ikke dengang

udryddede mange arter, må man gå ud fra at de fleste arter også vil være i stand til at

håndtere de nuværende klimaforandringer. Dog er nutidens økosystemer stærkt

påvirkede af mennesker. Både habitat-ødelæggelse og landskabs-fragmentering, skabt af

menneskers brug af jorden, har en negativ indvirkning på arters strategier til at håndtere

klimaforandringer. Selv om vi er nødt til at gentænke arters evne til at klare hurtige

klimaforandringer, udgør interaktionerne mellem forskellige trusler altså stadig en

alvorlig udfordring for biodiversiteten. I en global undersøgelse af fremtidige trusler for

diversiteten af padder undersøger jeg geografien af klimaforandringer,

jordbrugsændringer og den patogene svamp Batrachochytrium dendrobatidis (Bd). Der

var et stort sammenfald mellem de områder hvor påvirkningen fra klimaforandringer og

jordbrugsændringer var størst, men kun et lille overlap med områder hvor Bd var

almindelig. Alt i alt kan op mod to tredjedele af de områder i verden der har den rigeste

padde-fauna blive stærkt berørt af en af de tre vigtige trusler inden 2080.

Stabiliteten af arters klimatiske niche afgør hvor nødvendigt det er for dem at følge

klimaforandringer ved at sprede sig, og deres mulighed for at tilpasse sig nye klimatiske

forhold. Jeg undersøger derfor det fylogenetiske signal i de klimatiske nicher for alle

verdens padder, hvilket er en måde at kvantificere nichernes stabilitet. Resultaterne

indikerer at der generelt er et fylogenetisk signal i arternes realiserede klimatiske nicher,

men at styrken af signalet varierer på tværs af biogeografiske områder og mellem

forskellige ordener af padder.

Evnen til at følge klimaet afhænger af spredningsevnen, som igen afhænger af

økologiske tilpasninger såsom tilknytning til en bestemt habitattype. En udbredt

hypotese er at arter der er knyttet til mindre varige habitater har udviklet en større evne

til spredning. To studier i denne afhandling støtter denne hypotese: (1) den geografiske

udbredelse af guldsmede som er knyttet til mindre varige habitater er i højere grad i

ligevægt med de klimatiske forhold; (2) der er stor forskel på de rumlige mønstre i

artsrigdom og turnover hos europæiske ferskvandsarter fra forskellige habitattyper,

hvilket tyder på at arter der er tilpasset mindre varige habitater har genkoloniseret

Europa hurtigere efter sidste istid.

OriginalsprogEngelsk
UdgivelsesstedBiologisk Institut
ForlagMuseum Tusculanum
Antal sider220
StatusUdgivet - jan. 2010

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Species distributions and climate change:current patterns and future scenarios for biodiversity'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater