Abstract
Hvordan påvirkes biodiversiteten af klimaforandringerne? - At besvare dette
spørgsmål er en af de vigtigste opgaver for økologisk forskning i dag. Jorden er blevet
0,7 °C varmere over de sidste 100 år, og konsekvenserne for biologiske systemer er
allerede tydelige. For eksempel reagerer arter med forandringer i deres udbredelse,
hvilket forandrer de rumlige mønstre i artsrigdom. Globale temperaturer forventes at
stige med endnu 1,8 - 4 °C i løbet af dette århundrede; det er derfor sandsynligt at
klimaforandringer vil påvirke arter og økosystemer yderligere. Denne ph.d.-afhandling
sigter mod at bidrage til en bedre forståelse af klimaforandringernes indvirkning på
arters udbredelse og på rumlige mønstre i artsrigdom.
De nuværende klimaforandringer formodes at blive en de største fremtidige trusler
mod biodiversiteten, da man har ment at forandringen sker hurtigere end nogensinde
før. Dog viser nyere studier at klimaforandringerne under og efter Pleistocæn muligvis
er sket hurtigere end hidtil antaget. Da hurtige klimaforandringer ikke dengang
udryddede mange arter, må man gå ud fra at de fleste arter også vil være i stand til at
håndtere de nuværende klimaforandringer. Dog er nutidens økosystemer stærkt
påvirkede af mennesker. Både habitat-ødelæggelse og landskabs-fragmentering, skabt af
menneskers brug af jorden, har en negativ indvirkning på arters strategier til at håndtere
klimaforandringer. Selv om vi er nødt til at gentænke arters evne til at klare hurtige
klimaforandringer, udgør interaktionerne mellem forskellige trusler altså stadig en
alvorlig udfordring for biodiversiteten. I en global undersøgelse af fremtidige trusler for
diversiteten af padder undersøger jeg geografien af klimaforandringer,
jordbrugsændringer og den patogene svamp Batrachochytrium dendrobatidis (Bd). Der
var et stort sammenfald mellem de områder hvor påvirkningen fra klimaforandringer og
jordbrugsændringer var størst, men kun et lille overlap med områder hvor Bd var
almindelig. Alt i alt kan op mod to tredjedele af de områder i verden der har den rigeste
padde-fauna blive stærkt berørt af en af de tre vigtige trusler inden 2080.
Stabiliteten af arters klimatiske niche afgør hvor nødvendigt det er for dem at følge
klimaforandringer ved at sprede sig, og deres mulighed for at tilpasse sig nye klimatiske
forhold. Jeg undersøger derfor det fylogenetiske signal i de klimatiske nicher for alle
verdens padder, hvilket er en måde at kvantificere nichernes stabilitet. Resultaterne
indikerer at der generelt er et fylogenetisk signal i arternes realiserede klimatiske nicher,
men at styrken af signalet varierer på tværs af biogeografiske områder og mellem
forskellige ordener af padder.
Evnen til at følge klimaet afhænger af spredningsevnen, som igen afhænger af
økologiske tilpasninger såsom tilknytning til en bestemt habitattype. En udbredt
hypotese er at arter der er knyttet til mindre varige habitater har udviklet en større evne
til spredning. To studier i denne afhandling støtter denne hypotese: (1) den geografiske
udbredelse af guldsmede som er knyttet til mindre varige habitater er i højere grad i
ligevægt med de klimatiske forhold; (2) der er stor forskel på de rumlige mønstre i
artsrigdom og turnover hos europæiske ferskvandsarter fra forskellige habitattyper,
hvilket tyder på at arter der er tilpasset mindre varige habitater har genkoloniseret
Europa hurtigere efter sidste istid.
Originalsprog | Engelsk |
---|
Udgivelsessted | Biologisk Institut |
---|---|
Forlag | Museum Tusculanum |
Antal sider | 220 |
Status | Udgivet - jan. 2010 |