Abstract
Totaludgravningen af Hedensted Kirke efter moderne arkæologiske metoder byder på en unik mulighed for at udforske brugen af mønter i en kirkelig kontekst. Spørgsmålet er, hvorfor de mange mønter ligger gemt i kirkegulvene? Er det kirkegængeres tilfældige tab? Eller er det donationer for sjælens frelse, sognets fattige og/eller kirkens nye tag?
I 1950-erne blev man opmærksom på det store antal mønter, der lå gemt i gulvene, og som gik tabt i forbindelse med kirkerestaureringer. Der indledtes derfor den praksis, at al jord, der blev bortgravet i forbindelse med restaureringer, skulle soldes med henblik på at bjærge især mønter, der efterfølgende skulle sendes til Nationalmuseet. Det betød en eksplosion i antallet af fundmønter fra kirkerne i årene efter. Fra 1970-erne faldt antallet af kirkefundne mønter igen. Det hænger i høj grad sammen med en øget bevidsthed om at begrænse destruktive indgreb i kirkerne og i videst muligt omfang bevare kirkerne til eftertiden, hvilket også omfatter det, der ligger under gulvene. Store restaureringstiltag inden for kirkerummet hører derfor nu til sjældenhederne (Steen Jensen 1977, 296; Rensbro 2007, 57 f.). Udgravningen af Hedensted Kirke adskiller sig således i omfang og dokumentationsgrad fra hovedparten af tidligere kirkeundersøgelser i Danmark, og Hedensted-mønterne giver dermed mulighed for at besvare en række spørgsmål om, hvor, hvornår og hvorfor mønterne er deponeret i kirken.
I 1950-erne blev man opmærksom på det store antal mønter, der lå gemt i gulvene, og som gik tabt i forbindelse med kirkerestaureringer. Der indledtes derfor den praksis, at al jord, der blev bortgravet i forbindelse med restaureringer, skulle soldes med henblik på at bjærge især mønter, der efterfølgende skulle sendes til Nationalmuseet. Det betød en eksplosion i antallet af fundmønter fra kirkerne i årene efter. Fra 1970-erne faldt antallet af kirkefundne mønter igen. Det hænger i høj grad sammen med en øget bevidsthed om at begrænse destruktive indgreb i kirkerne og i videst muligt omfang bevare kirkerne til eftertiden, hvilket også omfatter det, der ligger under gulvene. Store restaureringstiltag inden for kirkerummet hører derfor nu til sjældenhederne (Steen Jensen 1977, 296; Rensbro 2007, 57 f.). Udgravningen af Hedensted Kirke adskiller sig således i omfang og dokumentationsgrad fra hovedparten af tidligere kirkeundersøgelser i Danmark, og Hedensted-mønterne giver dermed mulighed for at besvare en række spørgsmål om, hvor, hvornår og hvorfor mønterne er deponeret i kirken.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Titel | Hedensted Kirke : Undersøgelser og restaureringer |
| Redaktører | Michael Andersen, Hans Mikkelsen |
| Udgivelsessted | København |
| Forlag | Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab |
| Publikationsdato | 2016 |
| Sider | 79-98 |
| Status | Udgivet - 2016 |
| Navn | Nordiske Fortidsminder. |
|---|---|
| Vol/bind | Serie B, bind 26 |
| ISSN | 0105-578X |