Abstract
Resumé
Denne afhandling undersøger et aspekt af den videnskabelige kommunikation i
forandring og fokuserer på implikationerne af, at en voksende andel af den
videnskabelige litteratur er frit tilgængelig (også kaldet open access). Det overordnede
forskningsspørgsmål er: hvilke effekter er der af denne udvikling for den videnskabelige
kommunikation? Afhandlingen består af fem empiriske studier af forskellige aspekter af
effekter af open access for videnskabelig kommunikation. De fem studier er alle
publiceret i videnskabelige tidsskrifter og er bibliometriske studier foretaget på tre
forskellige niveauer. De tre niveauer afspejler desuden kronologien i arbejdet med det
overordnede forskningsspørgsmål.
Det første niveau udgøres af to studier, der har generel, mere eksplorativ karakter. Det
næste niveau udgøres af to studier af mere specifik karakter, der begge nærmere
empirisk belyser to udbredte antagelser om effekten af open access. Den første er
antagelsen om, at en af de store effekter af open access er udviklingslandenes større
mulighed for synlighed i de videnskabelige samfund. Den anden er antagelsen om, at
publikationer, der er frit tilgængelige, bliver læst mere og dernæst brugt mere (målt på
antal citationer) end tilsvarende publikationer, der ikke er frit tilgængelige. Endelig
består det tredje niveau af et konkluderende og perspektiverende studie, der undersøger
forskningspotentialet for videnskabsstudier med den øgede mængde frit tilgængelig
videnskabelig litteratur.
Derudover indeholder afhandlingen et sammenskrivningskapitel, der præsenterer og
diskuterer resultaterne præsenteret i de fem artikler i en teoretisk ramme.
Indledningsvist præsenteres og diskuteres den terminologi, der er nødvendig for at
analysere open access og videnskabelig kommunikation. Dernæst præsenteres den
eksisterende teoretiske og empiriske litteratur af særlig interesse for denne afhandling.
Den teoretiske ramme kan opdeles i forskning vedrørende kortlægninger af den
videnskabelige kommunikation samt citationsteorier. Resultaterne fra de fem studier
resumeres i relation til både det overordnede forskningsspørgsmål og den teoretiske
ramme. Implikationerne af afhandlingen og forslag til fremtidig forskning diskuteres
afslutningsvis.
Denne afhandling undersøger et aspekt af den videnskabelige kommunikation i
forandring og fokuserer på implikationerne af, at en voksende andel af den
videnskabelige litteratur er frit tilgængelig (også kaldet open access). Det overordnede
forskningsspørgsmål er: hvilke effekter er der af denne udvikling for den videnskabelige
kommunikation? Afhandlingen består af fem empiriske studier af forskellige aspekter af
effekter af open access for videnskabelig kommunikation. De fem studier er alle
publiceret i videnskabelige tidsskrifter og er bibliometriske studier foretaget på tre
forskellige niveauer. De tre niveauer afspejler desuden kronologien i arbejdet med det
overordnede forskningsspørgsmål.
Det første niveau udgøres af to studier, der har generel, mere eksplorativ karakter. Det
næste niveau udgøres af to studier af mere specifik karakter, der begge nærmere
empirisk belyser to udbredte antagelser om effekten af open access. Den første er
antagelsen om, at en af de store effekter af open access er udviklingslandenes større
mulighed for synlighed i de videnskabelige samfund. Den anden er antagelsen om, at
publikationer, der er frit tilgængelige, bliver læst mere og dernæst brugt mere (målt på
antal citationer) end tilsvarende publikationer, der ikke er frit tilgængelige. Endelig
består det tredje niveau af et konkluderende og perspektiverende studie, der undersøger
forskningspotentialet for videnskabsstudier med den øgede mængde frit tilgængelig
videnskabelig litteratur.
Derudover indeholder afhandlingen et sammenskrivningskapitel, der præsenterer og
diskuterer resultaterne præsenteret i de fem artikler i en teoretisk ramme.
Indledningsvist præsenteres og diskuteres den terminologi, der er nødvendig for at
analysere open access og videnskabelig kommunikation. Dernæst præsenteres den
eksisterende teoretiske og empiriske litteratur af særlig interesse for denne afhandling.
Den teoretiske ramme kan opdeles i forskning vedrørende kortlægninger af den
videnskabelige kommunikation samt citationsteorier. Resultaterne fra de fem studier
resumeres i relation til både det overordnede forskningsspørgsmål og den teoretiske
ramme. Implikationerne af afhandlingen og forslag til fremtidig forskning diskuteres
afslutningsvis.
Originalsprog | Engelsk |
---|
Udgivelsessted | Danmarks BIblioteksskole |
---|---|
Antal sider | 272 |
ISBN (Trykt) | 9788774153122 |
Status | Udgivet - 2009 |