Abstract
Med Grundloven 1953 fik Grønland religionsfrihed. For den grønlandske kirke, der hidtil havde levet en beskyttet tilværelse, betød det en trussel mod den kirkelige enhed, som man blandt andet søgte at imødegå med en kunstnerisk oprustning. Kirkerummene skulle gøres mere attraktive, så befolkningen ikke lod sig forføre af lokketoner fra den katolske kirke, pinsemissionen og andre udefrakommende tros- og kirkesamfund. Det viste sig imidlertid at være som at åbne for en Pandoras æske. Moderne kirkekunst var ikke opbyggelig, men præget af en afmytologiseret tvivlens teologi, der stred mod den bibelske fromhed, som havde præget det grønlandske folk siden 1700-tallet. Konflikten nåede sit højdepunkt i første halvdel af 1970'erne i en strid om udsmykningen af Hans Egede Kirke i Godthåb (Nuuk). siden har den grønlandske kirke bag grønlandiseringens maske været lukket for moderne kunst.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Fortid og Nutid |
| Udgave nummer | 2 |
| Sider (fra-til) | 107-130 |
| Antal sider | 24 |
| ISSN | 0106-4797 |
| Status | Udgivet - 2009 |