Abstract
I 1739 udgav Ludvig Holberg værket Adskillige store Heltes og berømmelige Mænds, sær Orientalske og Indianske sammenlignede Historier og Bedrifter efter Plutarchi Maade (Heltehistorier). Bogen baserede sig på Plutarchs parallelbiografiske metode fra værket Vitae Parallelae. Det blev til i alt tolv parallelbiografier, dvs. 24 biografier. Værket blev en af Holbergs største salgssucceser, der inden for de næste halvtreds år udkom i flere danske, tyske, nederlandske samt en russisk udgave. Succesen var så stor, at Holberg seks år senere dristede sig til at udgive efterfølgeren Adskillige Heltinders Og Navnkundige Damers Sammenlignede Historier Efter Plutarchi Maade (1745) (Heltindehistorier).
Det er netop disse to værker, der er udgangspunktet for denne ph.d.-afhandling, hvis overordnede formål er at udfylde nogle af hullerne i den eksisterende Holberg-forskning og drage nye konklusioner om emner, hvor der ikke hersker konsensus. Afhandlingen er udformet som en artikelsamling og kan opdeles i tre dele. Den første er et større kildestudie af Heltehistoriers 24 biografier, hvori Holbergs forhåndenværende kildemateriale og arbejdsmetode afdækkes og diskuteres. Herefter følger en analyse af Holbergs helte- og skurkebegreb, der viser sig som mere komplekst, end hvad den nuværende forskning har afdækket. Til slut gennemgås 1700-tallets svenske reception af Helte- og Heltindehistorier, hvori særligt fokus lægges på bibliotekaren Johann Arckenholtz samt de to historikere Carl Christoffer Gjörwell og Anders Schönberg.
Det er netop disse to værker, der er udgangspunktet for denne ph.d.-afhandling, hvis overordnede formål er at udfylde nogle af hullerne i den eksisterende Holberg-forskning og drage nye konklusioner om emner, hvor der ikke hersker konsensus. Afhandlingen er udformet som en artikelsamling og kan opdeles i tre dele. Den første er et større kildestudie af Heltehistoriers 24 biografier, hvori Holbergs forhåndenværende kildemateriale og arbejdsmetode afdækkes og diskuteres. Herefter følger en analyse af Holbergs helte- og skurkebegreb, der viser sig som mere komplekst, end hvad den nuværende forskning har afdækket. Til slut gennemgås 1700-tallets svenske reception af Helte- og Heltindehistorier, hvori særligt fokus lægges på bibliotekaren Johann Arckenholtz samt de to historikere Carl Christoffer Gjörwell og Anders Schönberg.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Forlag | Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet |
|---|---|
| Antal sider | 273 |
| Status | Udgivet - feb. 2015 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- Ludvig Holberg
- Heltehistorier