Abstract
Betydningen af institutionaliseret kulturel kapital i form af diplomer fra højere læreanstalter er central for Bourdieus forståelse af dominansrelationer i det franske samfund omkring 1980’erne. Imidlertid viser en prosopografi – en kollektiv, relationel biografi – af de 100 vigtigste danske topdirektører i 2007, at universitetsgrader ikke har samme betydning i Danmark som i større industrilande. Snarere end kulturel kapital har især kapital opnået gennem lang tid på feltet – organisatorisk kapital – og nedarvet kapital betydning. Frem for at fungere som et krav er meritter fra universitetsverdenen snarere en relativt sjælden strategi i karrierevejen mod posten som topdirektør. Der fandtes således ingen egentlige eliteuddannelser, der fungerede som rekrutteringsgrundlag for erhvervslivets absolutte topposter herhjemme. Studiet tyder på, at man derfor muligvis ikke kan overføre den store betydning af kulturel kapital i det franske samfund til det danske.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Dansk Sociologi |
| Vol/bind | 22 |
| Udgave nummer | 3 |
| Sider (fra-til) | 9-29 |
| Antal sider | 21 |
| ISSN | 0905-5908 |
| Status | Udgivet - 2011 |
Emneord
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
- Bourdieu
- magtens elite
- Uddannelse
- kulturel kapital
- geometrisk dataanalyse