Klassifikation og indeksering af skønlitteratur: Et teoretisk og historisk perspektiv

TY - BOOK

T1 - Klassifikation og indeksering af skønlitteratur

T2 - Et teoretisk og historisk perspektiv

AU - Eriksson, Rune

PY - 2010

Y1 - 2010

N2 -   Denne afhandling beskæftiger sig med klassifikation og indeksering af skønlitteratur set fra et teoretisk og historisk perspektiv. Etablerede klassifikationssystemer som DDC, UDC og det danske DK diskuteres, men vægten ligger på de specialsystemer til skønlitteratur (som regel kun skønlitterær epik), der er skabt i opposition til de universelle systemer, og hovedformålet er at undersøge, hvordan de alternative systemer og tænkningen omkring dem har udviklet sig fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. I den forbindelse bliver der fokuseret på en lang række teoretikere, bl.a. Baker, Walker, Pejtersen, Beghtol, Nielsen og Saarti. Et tidligt kernepunkt er en klassifikation af fiktion foretaget i Philadelphia kort efter år 1900, som giver anledning til en flere år lang debat i de amerikanske folkebibliotekers organisation, ALA, men som ender med at blive afvist. Afhandlingen argumenterer for, at denne beslutning sætter udviklingen af bibliografiske systemer til fiktion i stå, og at det formentlig er en af årsagerne til, at de bibliografiske systemer indtil slutningen af det 20. århundrede slet ikke reflekterer, hvad skønlitteratur handler om. Men efter firs år ændrer ALA mening, og fra 1990 bliver skønlitteratur emneindekseret i USA, Danmark og kort efter også i mange andre lande. Samtidig kan der observeres et teoretisk gennembrud, hvor langt flere forskere end før interesserer sig for problematikken, og i forbindelse med disse to knudepunkter i den historiske udvikling diskuteres nogle bredere problemstillinger.  I forhold til folkebibliotekernes barndom er spørgsmålet, om der er en sammenhæng mellem DDC, de alternative systemer, disse systemers nederlag i ALA og den flere årtier lange debat om fiktion, som i USA og Storbritannien kaldes the Great Fiction Question. Og i forhold til perioden omkring 1990 er spørgsmålet, hvorfor der på netop dette tidspunkt kan konstateres et både praktisk og teoretisk gennembrud i forhold til bibliografisk beskrivelse af fiktion.    Tilgangen til de bibliografiske systemer er grundlæggende determineret af to greb. Det ene er, at den traditionelle terminologi omkring bibliografiske data som enten deskriptive data eller emnedata afvises som værende upræcis og forvirrende i forhold til en kunstart som skønlitteratur. I stedet etableres nogle nye begreber, hvor der på det mest overordnede niveau skelnes mellem ydre data og indholdsdata. Det er afhandlingens påstand, at for at kunne tale klart om bibliografiske problemstillinger er det nødvendigt at etablere nogle nye begreber, der stemmer bedre overens med de dokumenter, der skal reflekteres.      Det andet greb er helt centralt og appliceres på samtlige systemer afhandlingen igennem. Denne tilgang er domænespecifik og er en let modificeret udgave af en litteraturvidenskabelig model udformet af Jørgen Dines Johansen.  Hovedpointen er, at de alternative systemer langsomt arbejder sig frem mod det, der i afhandlingen kaldes indholdsdata, og som både kan handle om form og indhold, men som definitivt adskiller sig fra ydre data. Pointen er også, at der fortsat er rig mulighed for forbedringer, og endvidere at såvel klassemærker som indekseringstermer er meget ringe redskaber til at reflektere nogle af de helt centrale karakteristika ved fiktion: At den iscenesætter en verden med et væld af emner; at den indeholder en handling; og at emner praktisk talt aldrig behandles som isolerede størrelser, men som noget figurerne relaterer til og reagerer på, intellektuelt og emotionelt. Af disse årsager er en fyldig note ofte en mere velvalgt repræsentationsform end klassemærker og emneord. Afsluttende perspektiveres afhandlingen med overvejelser over, hvor den bibliografiske beskrivelse bør bevæge sig hen i fremtiden.

AB -   Denne afhandling beskæftiger sig med klassifikation og indeksering af skønlitteratur set fra et teoretisk og historisk perspektiv. Etablerede klassifikationssystemer som DDC, UDC og det danske DK diskuteres, men vægten ligger på de specialsystemer til skønlitteratur (som regel kun skønlitterær epik), der er skabt i opposition til de universelle systemer, og hovedformålet er at undersøge, hvordan de alternative systemer og tænkningen omkring dem har udviklet sig fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. I den forbindelse bliver der fokuseret på en lang række teoretikere, bl.a. Baker, Walker, Pejtersen, Beghtol, Nielsen og Saarti. Et tidligt kernepunkt er en klassifikation af fiktion foretaget i Philadelphia kort efter år 1900, som giver anledning til en flere år lang debat i de amerikanske folkebibliotekers organisation, ALA, men som ender med at blive afvist. Afhandlingen argumenterer for, at denne beslutning sætter udviklingen af bibliografiske systemer til fiktion i stå, og at det formentlig er en af årsagerne til, at de bibliografiske systemer indtil slutningen af det 20. århundrede slet ikke reflekterer, hvad skønlitteratur handler om. Men efter firs år ændrer ALA mening, og fra 1990 bliver skønlitteratur emneindekseret i USA, Danmark og kort efter også i mange andre lande. Samtidig kan der observeres et teoretisk gennembrud, hvor langt flere forskere end før interesserer sig for problematikken, og i forbindelse med disse to knudepunkter i den historiske udvikling diskuteres nogle bredere problemstillinger.  I forhold til folkebibliotekernes barndom er spørgsmålet, om der er en sammenhæng mellem DDC, de alternative systemer, disse systemers nederlag i ALA og den flere årtier lange debat om fiktion, som i USA og Storbritannien kaldes the Great Fiction Question. Og i forhold til perioden omkring 1990 er spørgsmålet, hvorfor der på netop dette tidspunkt kan konstateres et både praktisk og teoretisk gennembrud i forhold til bibliografisk beskrivelse af fiktion.    Tilgangen til de bibliografiske systemer er grundlæggende determineret af to greb. Det ene er, at den traditionelle terminologi omkring bibliografiske data som enten deskriptive data eller emnedata afvises som værende upræcis og forvirrende i forhold til en kunstart som skønlitteratur. I stedet etableres nogle nye begreber, hvor der på det mest overordnede niveau skelnes mellem ydre data og indholdsdata. Det er afhandlingens påstand, at for at kunne tale klart om bibliografiske problemstillinger er det nødvendigt at etablere nogle nye begreber, der stemmer bedre overens med de dokumenter, der skal reflekteres.      Det andet greb er helt centralt og appliceres på samtlige systemer afhandlingen igennem. Denne tilgang er domænespecifik og er en let modificeret udgave af en litteraturvidenskabelig model udformet af Jørgen Dines Johansen.  Hovedpointen er, at de alternative systemer langsomt arbejder sig frem mod det, der i afhandlingen kaldes indholdsdata, og som både kan handle om form og indhold, men som definitivt adskiller sig fra ydre data. Pointen er også, at der fortsat er rig mulighed for forbedringer, og endvidere at såvel klassemærker som indekseringstermer er meget ringe redskaber til at reflektere nogle af de helt centrale karakteristika ved fiktion: At den iscenesætter en verden med et væld af emner; at den indeholder en handling; og at emner praktisk talt aldrig behandles som isolerede størrelser, men som noget figurerne relaterer til og reagerer på, intellektuelt og emotionelt. Af disse årsager er en fyldig note ofte en mere velvalgt repræsentationsform end klassemærker og emneord. Afsluttende perspektiveres afhandlingen med overvejelser over, hvor den bibliografiske beskrivelse bør bevæge sig hen i fremtiden.

KW - klassifikation, indeksering, skønlitteratur, romaner

KW - classification, indexing, fiction,

M3 - Ph.d.-afhandling

SN - 978-87-7415-316-0

VL - 1

BT - Klassifikation og indeksering af skønlitteratur

PB - [Danmarks Biblioteksskole]

CY - Danmarks Biblioteksskole

ER -