Abstract
Afhandlingen GRUS I MASKINERIET – abstrakt og figurativ kunst i Danmark efter Anden Verdenskrig præsenterer en revurdering af forholdet mellem abstrakt og figurativ kunst i Danmark efter Anden Verdenskrig. Formålet med afhandlingen er en kritisk revurdering af historiografiske opdelinger i den kunsthistoriske forskning i dansk efterkrigstidskunst med henblik på at etablere nye tematiske og metodologiske tilgange til forskningen i dansk kunst.
Den første del af afhandlingen præsenterer en historiografisk kritik af state-of-the-art med hensyn til forskning i dansk efterkrigstids kunst, og argumenterer for en tværfaglig tilgang, der blandt andet omfatter tidsskriftkultur og intellektuel historie og et tværmedialt genstandsfelt hvor tekstilværker, grafik og reproduktionshistorie anskues i sammenhæng med maleri og skulptur. I afhandlingens anden del kortlægges historisk reception og historiske modernismers relevans for et dansk kunst og kulturliv, særligt fremdrages den danske kunstkritiker Ole Sarvig og den engelske kunstkritiks indflydelse i skikkelse af Herbert Read. Afhandlingens tredje del er helliget analyser af kunstværker. De tre udtryksformer: spontan, konkret og figurativ kunst mens stilmæssigt forskellige udtrykker en æstetisk og ideologisk forhandling af menneskets status som i en kulturel krisetid, hvor teknologisk udvikling og efterkrigstid er præget af både dystopi og rekonstruktion. Værkerne sætter mennesket i centrum, og tilgår verden med udgangspunkt i menneskets sårbare krop og forsøger derigennem at forlige humanistiske forestillinger æstetisk og ideologisk. Denne æstetiske forhandling transcenderer spørgsmålet om stil.
Den første del af afhandlingen præsenterer en historiografisk kritik af state-of-the-art med hensyn til forskning i dansk efterkrigstids kunst, og argumenterer for en tværfaglig tilgang, der blandt andet omfatter tidsskriftkultur og intellektuel historie og et tværmedialt genstandsfelt hvor tekstilværker, grafik og reproduktionshistorie anskues i sammenhæng med maleri og skulptur. I afhandlingens anden del kortlægges historisk reception og historiske modernismers relevans for et dansk kunst og kulturliv, særligt fremdrages den danske kunstkritiker Ole Sarvig og den engelske kunstkritiks indflydelse i skikkelse af Herbert Read. Afhandlingens tredje del er helliget analyser af kunstværker. De tre udtryksformer: spontan, konkret og figurativ kunst mens stilmæssigt forskellige udtrykker en æstetisk og ideologisk forhandling af menneskets status som i en kulturel krisetid, hvor teknologisk udvikling og efterkrigstid er præget af både dystopi og rekonstruktion. Værkerne sætter mennesket i centrum, og tilgår verden med udgangspunkt i menneskets sårbare krop og forsøger derigennem at forlige humanistiske forestillinger æstetisk og ideologisk. Denne æstetiske forhandling transcenderer spørgsmålet om stil.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Udgivelsessted | København |
|---|---|
| Forlag | Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet |
| Antal sider | 447 |
| Status | Udgivet - feb. 2015 |