Den sociale stofmisbrugsbehandling. Del 1: De frivillige organisationers perspektiv

TY - RPRT

T1 - Den sociale stofmisbrugsbehandling. Del 1

T2 - De frivillige organisationers perspektiv

AU - Heltberg, Therese

PY - 2009

Y1 - 2009

N2 - Denne rapport er den første delrapport i en undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark, som SFI har gennemført for Servicestyrelsen i perioden december 2007 til maj 2009. Undersøgelsen omhandler den sociale stofmisbrugsbehandling efter § 101 i Serviceloven, mens undersøgelsen i udgangspunktet ikke belyser den medicinske stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142.Denne delrapport beskriver de frivillige organisationers rolle i den sociale stofmisbrugsbehandling, og hvilke barrierer og udviklingsmuligheder de mener, at der findes for den sociale stofmisbrugsbehandling. Rapporten bygger på 16 interview med frivillige organisationer i Danmark.ORGANISATIONERNE YDER OMSORG OG STØTTE --- UDEN AT STILLE KRAVDe frivillige organisationer er vigtige aktører på rusmiddelområdet, hvor de supplerer og samarbejder med den egentlige stofmisbrugsbehandling, som ligger under kommunerne. Organisationerne beskriver, at de yder omsorg og støtte, rådgivning og bisidderassistance, opsøgende arbejde på gadeplan, støtte til vedligeholdelse af stoffrihed, information og oplysning samt interesseorganisatorisk arbejde. Mange af de frivillige organisationer fremhæver deres funktion som ’fristed’, hvor brugerne kan komme, uden der stilles krav om forandring eller udvikling i brugerens situation. Omsorg, rummelighed og muligheden for at være anonym er ifølge flere organisationer kernen i deres funktion, og på den måde supplerer de det offentlige system.De fleste frivillige organisationer er i høj grad finansieret af offentlige midler herunder puljer og fonde. Denne finansieringsform betyder ifølge de frivillige organisationer, at der primært gives penge til nye projekter inden for fast definerede områder, og der levnes derfor ikke tilstrækkeligt plads til de frivillige organisationers egne ideer til nye tilbud eller en konsolidering af tilbud, som i forsøgsfasen har vist sig gode. Samtidig indebærer de offentlige midler et øget krav om skriftlighed og dokumentation, som de frivillige i organisationerne ikke nødvendigvis har lyst eller kompetence til at honorere. Finansieringen med offentlige midler betyder derfor et øget behov for at ansætte professionelle i organisationerne, hvilket skaber et dilemma i forhold til den oprindelige tanke med frivillige organisationer.HELHEDSORIENTERET INDSATS VIGTIGDe frivillige organisationer understreger, at det er vigtigt, at stofmisbrugsbehandlingen sammentænkes og koordineres med den hjælp misbrugerne har brug for til bolig, økonomi, arbejde, netværk, kriminalitet og børn, således at der gives en helhedsorienteret indsats. Organisationerne oplever ikke, at helhedsindsatsen til brugerne er tilfredsstillende og særligt ikke i tiden efter endt behandling. Barriererne for den helhedsorienterede indsats er ifølge organisationerne, at sagsbehandlerne er overbebyrdede, at der ikke reelt er nogen, som varetager tovholderfunktionen i forhold til brugerens kontakt med forskellige instanser, og manglende forståelse for stofmisbrugernes situation i de dele af det kommunale system, som ikke beskæftiger sig med stofmisbrugsbehandling.Blandt de positive tiltag for en mere helhedsorienteret indsats, som organisationerne nævner, er støtte-/kontaktpersonordningen, hvor en udgående medarbejder fra det offentlige behandlingssystem eller en frivillig organisation opsøger og hjælper de mest udsatte brugere med kontakten til det offentlige system. Denne ordning er dog primært tiltænkt de svageste stofmisbrugere, mens de øvrige stofmisbrugere også har behov for koordinering og sammentænkning af den hjælp, de modtager. I den forbindelse beskriver organisationerne gode erfaringer med kommuner, som har etableret udsatteteams og/eller organiseret en tværgående instans med udsatte grupper i centrum, som det fx. er gjort med Brobyggerselskabet i Aalborg Kommune.MANGLENDE TILBUD TIL PSYKISK SYGE OG KVINDERDe frivillige organisationer påpeger, at der mangler stofmisbrugsbehandlingstilbud til enkelte misbrugsgrupper. Disse omfatter psykisk syge misbrugere, hårdt belastede kvindelige misbrugere, grønlændere, nydanskere samt udlændinge, som er i Danmark illegalt eller midlertidigt, som følge af arbejde under EU-regler. Organisationerne anbefaler, at der i højere grad tages hensyn til disse gruppers specifikke problemer i behandlingen – særligt i forbindelse med gruppebehandling. For de mest belastede kvinders vedkommende er problemerne ofte af en sådan art, at de ikke egner sig til at blive bearbejdet i et rum med mænd (det kan fx være problemer, som er afledt af prostitution, seksuelle overgreb, vold i nære relationer, kønssygdomme samt forholdet til børn). For de psykisk syge brugeres vedkommende er der behov for flere behandlingstilbud, der retter sig specifikt til denne gruppe, da de psykisk syge ikke i tilstrækkelig grad kan rummes i hverken det psykiatriske system eller i stofmisbrugsbehandlingen. Organisationerne anbefaler derfor, at der etableres behandlingstilbud specifikt målrettet bl.a. psykisk syge misbrugere og kvinder.STØRRE FLEKSIBILITET EFTERSPØRGESDe fleste organisationer, særligt værestederne og de sociale caféer, giver dog udtryk for, at det er deres overordnede indtryk, at behandlingen af stofmisbrugere er blevet bedre igennem de senere år. Det angives bl.a., at der er kommet flere midler, mere faglighed og klarere retningslinjer på området. Dette udmønter sig konkret i, at der er etableret flere forskellige mulige typer af behandling.De frivillige organisationer vurderer dog, at stofmisbrugsbehandlingen bør forbedres ved en generel opkvalificering og yderligere uddannelse af behandlere og sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet. De anbefaler desuden, at behovet for støttesamtaler vurderes endnu grundigere for den enkelte bruger, da nogle brugere har brug for flere samtaler end de får i dag, mens andre brugere i perioder har brug for færre. Der er desuden et ønske om, at de ambulante behandlingstilbud udviser mere fleksibilitet i forhold til brugernes fremmøde, således at brugerne for eksempel kan få en behandlingssamtale uden for aftalte tidspunkter, og at der er større forståelse for situationen, når brugeren ikke møder op til aftaler.

AB - Denne rapport er den første delrapport i en undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark, som SFI har gennemført for Servicestyrelsen i perioden december 2007 til maj 2009. Undersøgelsen omhandler den sociale stofmisbrugsbehandling efter § 101 i Serviceloven, mens undersøgelsen i udgangspunktet ikke belyser den medicinske stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142.Denne delrapport beskriver de frivillige organisationers rolle i den sociale stofmisbrugsbehandling, og hvilke barrierer og udviklingsmuligheder de mener, at der findes for den sociale stofmisbrugsbehandling. Rapporten bygger på 16 interview med frivillige organisationer i Danmark.ORGANISATIONERNE YDER OMSORG OG STØTTE --- UDEN AT STILLE KRAVDe frivillige organisationer er vigtige aktører på rusmiddelområdet, hvor de supplerer og samarbejder med den egentlige stofmisbrugsbehandling, som ligger under kommunerne. Organisationerne beskriver, at de yder omsorg og støtte, rådgivning og bisidderassistance, opsøgende arbejde på gadeplan, støtte til vedligeholdelse af stoffrihed, information og oplysning samt interesseorganisatorisk arbejde. Mange af de frivillige organisationer fremhæver deres funktion som ’fristed’, hvor brugerne kan komme, uden der stilles krav om forandring eller udvikling i brugerens situation. Omsorg, rummelighed og muligheden for at være anonym er ifølge flere organisationer kernen i deres funktion, og på den måde supplerer de det offentlige system.De fleste frivillige organisationer er i høj grad finansieret af offentlige midler herunder puljer og fonde. Denne finansieringsform betyder ifølge de frivillige organisationer, at der primært gives penge til nye projekter inden for fast definerede områder, og der levnes derfor ikke tilstrækkeligt plads til de frivillige organisationers egne ideer til nye tilbud eller en konsolidering af tilbud, som i forsøgsfasen har vist sig gode. Samtidig indebærer de offentlige midler et øget krav om skriftlighed og dokumentation, som de frivillige i organisationerne ikke nødvendigvis har lyst eller kompetence til at honorere. Finansieringen med offentlige midler betyder derfor et øget behov for at ansætte professionelle i organisationerne, hvilket skaber et dilemma i forhold til den oprindelige tanke med frivillige organisationer.HELHEDSORIENTERET INDSATS VIGTIGDe frivillige organisationer understreger, at det er vigtigt, at stofmisbrugsbehandlingen sammentænkes og koordineres med den hjælp misbrugerne har brug for til bolig, økonomi, arbejde, netværk, kriminalitet og børn, således at der gives en helhedsorienteret indsats. Organisationerne oplever ikke, at helhedsindsatsen til brugerne er tilfredsstillende og særligt ikke i tiden efter endt behandling. Barriererne for den helhedsorienterede indsats er ifølge organisationerne, at sagsbehandlerne er overbebyrdede, at der ikke reelt er nogen, som varetager tovholderfunktionen i forhold til brugerens kontakt med forskellige instanser, og manglende forståelse for stofmisbrugernes situation i de dele af det kommunale system, som ikke beskæftiger sig med stofmisbrugsbehandling.Blandt de positive tiltag for en mere helhedsorienteret indsats, som organisationerne nævner, er støtte-/kontaktpersonordningen, hvor en udgående medarbejder fra det offentlige behandlingssystem eller en frivillig organisation opsøger og hjælper de mest udsatte brugere med kontakten til det offentlige system. Denne ordning er dog primært tiltænkt de svageste stofmisbrugere, mens de øvrige stofmisbrugere også har behov for koordinering og sammentænkning af den hjælp, de modtager. I den forbindelse beskriver organisationerne gode erfaringer med kommuner, som har etableret udsatteteams og/eller organiseret en tværgående instans med udsatte grupper i centrum, som det fx. er gjort med Brobyggerselskabet i Aalborg Kommune.MANGLENDE TILBUD TIL PSYKISK SYGE OG KVINDERDe frivillige organisationer påpeger, at der mangler stofmisbrugsbehandlingstilbud til enkelte misbrugsgrupper. Disse omfatter psykisk syge misbrugere, hårdt belastede kvindelige misbrugere, grønlændere, nydanskere samt udlændinge, som er i Danmark illegalt eller midlertidigt, som følge af arbejde under EU-regler. Organisationerne anbefaler, at der i højere grad tages hensyn til disse gruppers specifikke problemer i behandlingen – særligt i forbindelse med gruppebehandling. For de mest belastede kvinders vedkommende er problemerne ofte af en sådan art, at de ikke egner sig til at blive bearbejdet i et rum med mænd (det kan fx være problemer, som er afledt af prostitution, seksuelle overgreb, vold i nære relationer, kønssygdomme samt forholdet til børn). For de psykisk syge brugeres vedkommende er der behov for flere behandlingstilbud, der retter sig specifikt til denne gruppe, da de psykisk syge ikke i tilstrækkelig grad kan rummes i hverken det psykiatriske system eller i stofmisbrugsbehandlingen. Organisationerne anbefaler derfor, at der etableres behandlingstilbud specifikt målrettet bl.a. psykisk syge misbrugere og kvinder.STØRRE FLEKSIBILITET EFTERSPØRGESDe fleste organisationer, særligt værestederne og de sociale caféer, giver dog udtryk for, at det er deres overordnede indtryk, at behandlingen af stofmisbrugere er blevet bedre igennem de senere år. Det angives bl.a., at der er kommet flere midler, mere faglighed og klarere retningslinjer på området. Dette udmønter sig konkret i, at der er etableret flere forskellige mulige typer af behandling.De frivillige organisationer vurderer dog, at stofmisbrugsbehandlingen bør forbedres ved en generel opkvalificering og yderligere uddannelse af behandlere og sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet. De anbefaler desuden, at behovet for støttesamtaler vurderes endnu grundigere for den enkelte bruger, da nogle brugere har brug for flere samtaler end de får i dag, mens andre brugere i perioder har brug for færre. Der er desuden et ønske om, at de ambulante behandlingstilbud udviser mere fleksibilitet i forhold til brugernes fremmøde, således at brugerne for eksempel kan få en behandlingssamtale uden for aftalte tidspunkter, og at der er større forståelse for situationen, når brugeren ikke møder op til aftaler.

M3 - Rapport

T3 - Rapport

BT - Den sociale stofmisbrugsbehandling. Del 1

PB - SFI - Det nationale Forskningscenter for Velfærd

CY - Kbh.

ER -