Regeringen bremser kulturstøtte fra fonde: Det er dobbelt lussing til kulturen, når regeringen skruer på skatteregler

Beskrivelse

Når fondene har mulighed for et fradrag på 125 procent, har det været ment som et værn mod at udhule kapitalen og et incitament til at støtte.

Kritikere af fondenes store indflydelse har påpeget, at det høje fradrag betyder, at skatteborgere ender med at betale til fondene, der ene og alene bestemmer, hvad der skal støttes.

»Man må ikke glemme, at det ikke er filantropi på den måde, at det ikke koster skatteyderne penge«, sagde kultursociolog Peter Duelund til Politiken i november.


Når fondene har mulighed for et fradrag på 125 procent, har det været ment som et værn mod at udhule kapitalen og et incitament til at støtte. Kritikere af fondenes store indflydelse har påpeget, at det høje fradrag betyder, at skatteborgere ender med at betale til fondene, der ene og alene bestemmer, hvad der skal støttes. »Man må ikke glemme, at det ikke er filantropi på den måde, at det ikke koster skatteyderne penge«, sagde kultursociolog Peter Duelund til Politiken i november.

Emne

Skattefradrag FONDE

Landets fonde bidrager hvert år med cirka 8,5 mia. kr. til samfundet, heraf går cirka1,5 mia. til kulturen.

Konsolideringsfradraget har siden 1986 givet fonde mulighed for at få 125 kr. tilbage i skat, hver gang de donerer 100 kr. Reglen blev indført, for at fonde ikke skulle udhule grundkapitalen. Reglen gælder også faglige organisationer, herunder brancheforeninger og fagforeninger, som beskattes efter fondsbeskatningsloven.

Kun fonde bliver ramt af regeringens lovforslag, der støttes af DF, LA og K.