Beskrivelse
En nylig luftfotoarkæologisk indsats i Danmark - Fortiden set fra himlen - Luftfotoarkæologi i Danmark - har medført registreringer af en række nye lokaliteter. Nye lokaliteter, der har ændre, og fortsat ændrer, vores forståelse af fortidens landskaber.Her præsenteres et eksempel fra området omkring Varde Å, hvor forholdet mellem landskab og bebyggelse belyses vha. luftfotoarkæologi. Periodemæssigt omhandler præsentationen den yngre jernalder og vikingetid (ca. 200-1050 AD), hvor et forholdsvis begrænset kildemateriale var tilgængeligt forud for de luftfotoarkæologiske undersøgelser i perioden mellem 2008 og 2011.
Den begrænsede kendskab til de forhistoriske aktiviteter i området var foruroligende, da Varde Å er direkte forbundet til Vadehavet gennem Ho Bugt. Området syntes at være i naturlig forlængelse af Vadehavet og kunne have fungeret som handelsrute eller transport korridor ind i landet. Handel og kontakt i Nordsøen har været undersøgt et utal af gange, men i en dansk kontekst syntes fokus ofte at være på det tidlige emporia Ribe og de dertil forbundne å-systemer. Dette område befinder sig umiddelbart syd for Varde Å, og har muligvis skygget for de mere nordliggende områder. Nu kan det luftfotoarkæologiske data tilføje til nye forståelser af det nordlige Vadehavsområde i yngre jernalder og vikingetid
En interessant iagttagelse i forbindelse med de 15 bebyggelser lands Varde Å hænger sammen med et indtryk af en nærmest forudbestemt geografisk struktur. Bebyggelserne befinder sig langs åen med ca. 1 km imellem hver. Denne bebyggelsestæthed er noget usædvanlig i Vestjylland, hvor andre bebyggelser er mere spredte. Bebyggelserne findes hovedsageligt på den nordlige side af de engarealer, der findes ned mod åen. En placering der tillader udnyttelse af både eng og nem adgang til Ho Bugt og Vadehavet.
Bebyggelserne består hovedsageligt af afgrødespor efter grubehuse, samt lejlighedsvist langhuse i kombination med grubehusene. Grubehuset betragtes som en slags arbejdshytte, hvilket passer fornuftigt med det landskab de findes i. Endnu et interessant spørgsmål er, om den rumlige struktur i landskabet kan relateres til faktorer som kontrol og magt. Blev strukturen påtvunget bebyggelserne eller indikerer afstanden mellem bebyggelserne det ressourceområde som var nødvendigt pr. enhed? Indikerer grubehusene en beboelse eller måske en mere specialiseret form for lokalitet? Disse spørgsmål er af afgørende betydning for lige netop denne periode af dansk forhistorie, hvor diskussioner om tidlige skridt imod en statsdannelse er hyppige. Diskussioner der ofte forbindes til centralpladser og den magt vi forestiller os har været tilknyttet de steder på grund af utrolig rig materiel kultur. Nu - på baggrund af luftfotoarkæologisk data - er det måske muligt at tilføje til eller ændre nogle af disse antagelser om forhistorisk samfundsstruktur.
| Periode | 3 sep. 2016 |
|---|---|
| Sted for afholdelse | De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, Danmark |
| Grad af anerkendelse | International |